Markrobot er udviklet til at bekæmpe rodukrudt i græsmarker, i første omgang med fokus på skræpper i økologiske marker. Den er bygget som en autonom markrobot, der kan køre i marken og behandle de enkelte planter mekanisk.

På Øko-markdag præsenterede tre robotingeniører robotten, der kan fjerne op til 2.000 af ukrudtsplanterne fra marken på en enkelt batteriopladning, skriver mediet Økonu.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Robotten har en batterikapacitet på godt 12 kWh, hvilket giver over 12 timers kontinuerlig driftstid. Den vejer omkring 180 kg og er derfor relativt let sammenlignet med traditionelle landbrugsmaskiner.

Chassiset måler cirka 1 x 1 meter og er omkring 80 cm høj, hvilket gør robotten kompakt og velegnet til at køre i græsmarker, skriver firmaet HerdRobotics, der har udviklet markrobotten, i en pressemeddelelse.

Det er nu, der skal sættes ind mod græsukrudt
Se også:

Det er nu, der skal sættes ind mod græsukrudt

Selve bekæmpelsen sker med et mekanisk værktøj, som først skærer planten af ved jordoverfladen og derefter borer cirka 10 cm ned i jorden.

Dybden er valgt på baggrund af praktiske markforsøg, dialog med landmænd og sparring med fagpersoner. Formålet er at ramme den øverste del af roden og plantens vækstpunkt så effektivt som muligt, så risikoen for genvækst reduceres.

- Vi er fortsat i prototype- og pilotfasen, hvor vi tester robotten under realistiske markforhold sammen med landmænd. De første resultater har været lovende, og i en nylig pilotprojekt så vi kun omkring 1,5 procent genvækst på de behandlede planter efter 3-4 uger. Samtidig bruger vi pilotforsøgene til at forbedre både mekanikken, autonomien og den praktiske arbejdsgang i marken, fortæller Andreas Sørensen, CEO og medstifter af virksomheden HerdRobotics.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herd Robotics arbejder på at gøre robotten til et praktisk værktøj for landmænd, der har udfordringer med rodukrudt i græsmarker, særligt hvor manuel bekæmpelse er tidskrævende eller urealistisk på større arealer.