Landbruget og navnligt griseproducenterne står over for en af de største udfordringer i nyere tid, og svaret er hverken splittelse eller juridiske slagsmål alene.
Det var hovedbudskabet fra formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, da han talte til den store forsamling af griseproducenter samlet til krisemøde på Bygholm Landbrugsskole onsdag eftermiddag.
Søndergaard satte indledningsvis spørgsmålstegn ved hele fortællingen om, at dyrevelfærd, drikkevand og griseproduktion var de afgørende temaer ved det seneste valg. At det er valgets tale.
Han henviste til en efterfølgende til en ny Epinion-undersøgelse blandt 2.000 danskere, hvor drikkevand først kom ind på en tiendeplads over vælgernes vigtigste temaer, mens dyrevelfærd lå som nummer 12 og landbrugspolitik generelt som nummer 15.
Derimod pegede danskerne på stigende priser,herunder fødevarepriser, som den vigtigste opgave for den nye regering. Det illustrerer ifølge Søndergaard et centralt dilemma: Politikerne ønsker markante ændringer i griseproduktionen, mens forbrugerne samtidig efterspørger billigere varer.
Han understregede dog, at landbruget skal tage den nye politiske situation alvorligt. Regeringen er ifølge ham kommet til magten med støtte fra partier, der ønsker omfattende ændringer af griseproduktionen, og det kan erhvervet ikke ignorere eller affeje.
Dialog giver løsninger
Søndergaard beskrev samtidig den frustration, som mange landmænd oplever efter flere år med omfattende aftaler og forpligtelser gennem den grønne trepart. Han mindede om, at landbruget har været med til at påtage sig store opgaver inden for klima, natur, biodiversitet og grundvandsbeskyttelse.
Ifølge Søndergaard viste trepartsaftalen, at det er muligt at finde løsninger gennem dialog. Her lykkedes det blandt andet at få en mere nuanceret tilgang til CO2-afgiften og skabe en model, hvor arealer kan tjene flere formål samtidig - eksempelvis natur, klimaindsats og reduktion af næringsstofudledning.
Samtidig advarede han om, at flere store politiske spørgsmål stadig ligger foran erhvervet. Den kommende kvælstofregulering og planer om sprøjteforbud i grundvandsområder kan også få store konsekvenser for landbruget.
- Hvis vi tror, at vi alene med Grundloven i hånden kan løse den udfordring, vi står med som griseproducenter, så tager vi fejl, sagde Søndergaard.
Skulder ved skulder
Formanden for Landbrug & Fødevarer skitserede to mulige veje frem. Den ene er fortsat konflikt, hvor erhvervet bliver splittet og overlader udviklingen til politiske modstandere. Den anden er, at landbruget står samlet og går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om fremtidens produktion.
Søndergaard opfordrede derfor erhvervet til at stå skulder ved skulder og deltage aktivt i de processer, der nu venter. Kun ved at sidde med ved bordet kan landbruget sikre, at faglighed, konsekvensberegninger og markedsforhold bliver en del af beslutningsgrundlaget.
Målet er ifølge ham ikke blot at håndtere de aktuelle udfordringer, men også at skabe en ny samfundskontrakt mellem landbruget, politikerne, forbrugerne og markedet.
- Vi bliver nødt til at stå et andet sted ved næste valg, end vi har gjort de sidste to valgkampe, sagde Søren Søndergaard, der understregede, at fremtiden kræver sammenhold, ansvar og vilje til dialog, hvis dansk griseproduktion fortsat skal have en plads i samfundet.
