Der er faldet udtalelser, som bør få alle, med respekt for retsstaten, til at spærre øjnene op.
Da statsminister Mette Frederiksen på Folkemødet blev citeret for, at ikke alle berørte af et kommende nationalt sprøjteforbud nødvendigvis vil få erstatning, blev debatten hurtigt reduceret til et spørgsmål om penge. Men spørgsmålet er langt mere grundlæggende end det.
Det handler først og fremmest om lovlighed.
Advokat Hans Sønderby Christensen peger på det afgørende forhold, som alt for mange politikere synes at springe let hen over: Staten skal først bevise, at et generelt sprøjteforbud overhovedet er lovligt, før man kan begynde at diskutere erstatning.
Det burde være en selvfølge i enhver retsstat.
Grundlovens § 73 beskytter ejendomsretten. EU-retten stiller krav om proportionalitet, saglighed og dokumentation. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter borgerne mod vilkårlige indgreb i deres ejendom og erhvervsudøvelse.
Derfor er det foruroligende, når den politiske debat ser ud til at begynde med spørgsmålet om, hvem der skal have erstatning - før det er afklaret, om staten overhovedet har hjemmel til at gennemføre indgrebet.
Mangel på lovhjemmel i minksagen
Vi har set denne film før.
Under minksagen traf regeringen en beslutning, som senere viste sig at mangle lovhjemmel. Det blev en af de mest alvorlige forfatningsmæssige kriser i nyere dansk historie.
Uanset politisk ståsted burde erfaringen have lært os én ting: Lovgrundlaget skal være på plads, før staten griber ind over for borgernes erhverv og ejendom.
Netop derfor bør alle alarmklokker ringe, når der tales om omfattende nationale forbud, samtidig med at der skabes usikkerhed om både lovgrundlag og erstatning.
For hvis staten kan forbyde en lovlig drift på private arealer uden sikkerhed for, at indgrebet er juridisk holdbart, hvor går grænsen så?
Privat ejendom
Det handler ikke kun om landmænd.
Det handler om et princip, som gælder for alle borgere: At staten ikke kan begrænse anvendelsen af privat ejendom uden et klart juridisk grundlag og uden respekt for de rettigheder, som Grundloven, EU-retten og menneskerettighederne beskytter.
Mange landmænd oplever i disse år, at de konstant bliver mødt med nye krav, nye begrænsninger og nye politiske ambitioner. Men et demokrati må aldrig nå dertil, hvor politiske mål bliver vigtigere end de juridiske rammer, som skal beskytte borgerne mod magtmisbrug.
Sprøjteforbud
Derfor er det afgørende spørgsmål ikke, om et sprøjteforbud er populært.
Det afgørende spørgsmål er, om det er lovligt.
Hvis ikke politikerne kan svare klart på det spørgsmål, før de fremsætter et lovforslag, har de ikke lært den vigtigste lektie af minksagen. Hvis ikke vi står op for dette potentielle overgreb, får Mette Mink jo ret i sin udtalelse igen - lev med det.
