Den kommende kvælstofregulering betyder, at mange bedrifter skal tænke anderledes, når det gælder placering af afgrøder og opbygning af sædskifter, lyder det planterådgiver hos Fjordland.
Mange er vant til, at sædskiftet i store træk planlægger sig selv. Afgrøderne placeres dér, hvor de passer bedst ind i driften, og man følger tommelfingerregler som: Hvede følger efter raps, skriver Fjordland i en pressemeddelelse.
Sådan bliver det ikke nødvendigvis fremover.
- I praksis kan valg af afgrøder og sædskifte allerede i efteråret 2026 få stor betydning for mulighederne på bedriften i 2027 og årene efter. Vi møder stadig landmænd, som tænker, at det nok først bliver et problem senere. Men planlægningen bør begynde nu, siger planterådgiver Peter Westphael fra Fjordland.
Automatpiloten virker ikke længere
Med den nye kvælstofregulering bliver sædskiftet i langt højere grad et strategisk værktøj, hvor konsekvenserne af en beslutning kan række flere år frem.
Et eksempel er raps. Mange vil naturligt forvente at så vinterhvede efter raps, men i flere områder vil krav til mindre kvælstofudledning gøre det vanskeligt at få regnestykket til at gå op.
- For mange landmænd bliver det nødvendigt at tænke mere strategisk i forhold til, hvor afgrøderne placeres. Det bliver langt mere vigtigt at kende sine markers retention og vandoplande, forklarer Peter Westphael.
Særligt kvægbedrifter bør allerede nu overveje deres situation. I nogle vandoplande bliver det svært at dyrke majs, og samtidig kan omlægning af ældre græsmarker påvirke bedriftens samlede kvælstofregnskab, fordi der frigives kvælstof fra jorden.
- Hvis man har ældre kløver- eller græsmarker, som alligevel skal omlægges, kan det være en fordel at få dem omlagt i efteråret 2026, siger han.
Har allerede lagt strategien
På Eskjær hovedgård ved Breum har Johan og Birger Schütte allerede fået analyseret konsekvenserne af den kommende regulering.
Sammen med Fjordland har de udarbejdet en rapport, der giver dem overblik over bedriftens marker, vandoplande og kommende udfordringer.
- Rapporten giver et rigtig godt overblik over, hvor vi skal hen i 2027, og giver et detaljeret indblik i, hvordan markerne ligger i forhold til den fremtidige regulering. Det er et godt værktøj til at foretage strategiske valg i markplanen, siger Birger Schütte.
Robuste afgrøder
På bedriften bliver et af svarene at opdele arealerne i to forskellige sædskifter.
- Vores måde at tænke på skal vendes om, siger Johan Schütte.
Robuste afgrøder som rajgræs og vårbyg skal placeres på arealerne ved Skive Fjords vandopland, der bliver hårdest ramt af reguleringen, mens mere krævende afgrøder som kartofler prioriteres på de arealer, hvor dyrkningsmulighederne er bedre.
- Konsekvensen af de forskellige afgrøder bliver meget tydelig i kvælstofudledningen. Det skal vi lære at udnytte. Vi må se, hvor meget raps der bliver plads til i fremtiden, siger han.
Eskjær hovedgård er dertil gået aktivt ind i den grønne trepart med forslag til projekter og jordfordelinger for at komme flere af udfordringerne i forkøbet.
- En del af løsningen på den nye kvælstofregulering er netop aktiv deltagelse i disse naturprojekter og arealomlægninger, men jeg bekymrer mig noget om fremtidens prissætning ved køb eller forpagtning, hvor den nye kvælstofregulering får stor betydning, siger Birger Schütte.
Overblik før beslutningerne skal træffes
Rapporten, som Johan og Birger Schütte har fået udarbejdet, er et værktøj, Fjordland har udviklet for at hjælpe landmænd med at forstå konsekvenserne af den nye regulering ved at analysere den enkelte bedrifts oplysninger om marker, retention, udledningskvoter og adskiller de forskellige vandoplande fra hinanden.
Denne samstilling giver overblik over konkrete udfordringer og muligheder. Ifølge Peter Westphael er formålet at give landmanden et beslutningsgrundlag, mens der stadig er tid til at handle.
- Konsekvenserne varierer meget fra bedrift til bedrift. Nogle bedrifter strækker sig over flere vandoplande, hvilket gør deres situation kompleks, fordi udledningsregnskabet skal laves for hvert opland. Derfor giver det mening at få lavet beregningerne nu, så man kan planlægge sædskifter, foderproduktion og arealanvendelse i god tid, siger Peter Westphael.
Han understreger, at rapporten også kan bruges som dokumentation over for banker, kreditforeninger, gårdbestyrelser og andre samarbejdspartnere.
- Jo tidligere man får overblikket, desto flere muligheder har man for at tilpasse sig. Det er langt bedre at planlægge ændringerne nu end at blive overrasket, når reguleringen træder i kraft.
Fra 2027 bliver reglerne ændret for regulering af kvælstof. Den nye kvælstofregulering er udledningsbaseret. Fra 2027 vil reguleringen bestå af en udledningskvote og en udledningstilladelse.
