Holmen, SCA, Stora Enso og Sveaskog investerer samlet 20 millioner svenske kroner i et nyt svensk pilotprojekt, der skal teste og videreudvikle dronebaseret skovudtynding.

Bag teknologien står AirForestry, som har udviklet et system, hvor autonome eldrevne droner kan identificere, fælde og transportere træer under udtyndingsarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teknologien skal nu afprøves under virkelige driftsforhold i samarbejde med de fire skovkoncerner gennem projektet Swedish AirForestry Pilot Project (SAPP).

Ifølge AirForestry kan metoden reducere påvirkningen af jordbund og skovmiljø markant sammenlignet med traditionelle maskinbaserede metoder. Systemet kræver hverken permanente kørespor eller tunge maskiner i bevoksningen, hvilket eliminerer risikoen for jordpakning.

Foreløbige beregninger peger samtidig på, at den mere skånsomme udtynding kan øge skovens samlede tilvækst med op til otte procent over en hel omdriftsperiode.

AirForestry har udviklet en dronebaseret metode til skovudtynding. Pressefoto.
AirForestry har udviklet en dronebaseret metode til skovudtynding. Pressefoto.

- Det er særligt værdifuldt, at vi kan udvikle teknologien sammen med nogle af skovsektorens vigtigste aktører og teste den under reelle driftsforhold, siger Erik Löthman, projektleder hos AirForestry.

Skal løse kendte udfordringer

Hos de deltagende skovselskaber ser man et betydeligt potentiale i teknologien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SCA fremhæver blandt andet mulighederne for at automatisere udvælgelsen af træer til fældning. Visionen er, at operatørens rolle ændres fra aktiv maskinfører til overvåger af en i høj grad autonom proces, hvor dronen selv scanner skoven og optimerer udtyndingen.

Læhegn kan styrke udbytte, klima og landbrugets omdømme
Se også:

Læhegn kan styrke udbytte, klima og landbrugets omdømme

Stora Enso peger på, at teknologien potentielt kan løse flere af de udfordringer, der traditionelt er forbundet med udtyndingsarbejde. Blandt fordelene nævnes høj præcision ved fældning af enkelttræer, færre skader på den resterende bevoksning og ingen jordskader.

Samtidig drives systemet udelukkende af elektricitet, hvilket kan bidrage til at reducere skovdriftens CO2-aftryk.

Fra udvikling til praktisk afprøvning

De fire skovselskabers investering skal finansiere den videre udvikling og praktiske verifikation af systemet i de kommende år. AirForestry skal i samarbejde med hver enkelt virksomhed tilpasse teknologien til forskellige driftsforhold og arbejdsgange.

Specialudstyr til vådområder: Softrak skåner jorden i Vaserne
Se også:

Specialudstyr til vådområder: Softrak skåner jorden i Vaserne

AirForestrys administrerende direktør, Caroline Walerud, betegner samarbejdet som et gennembrud for teknologien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når virksomheder, der tilsammen forvalter millioner af hektar skov, vælger at investere både kapital, testarealer og ekspertise, sender det et stærkt signal om, hvilken retning skovbruget bevæger sig i, siger hun.

AirForestrys administrerende direktør Caroline Walerud. Pressefoto.
AirForestrys administrerende direktør Caroline Walerud. Pressefoto.

Pilotprojektet omfatter både teknisk videreudvikling, driftstest og fælles evaluering af resultaterne. Målet er at afklare, om dronebaseret skovudtynding kan blive et kommercielt og bæredygtigt alternativ til fremtidens skovdrift.