Vi starter med pengene.
I sin tale på Folkemødet på Bornholm slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at regeringen ikke kommer til at kompensere alle landmænd, der bliver ramt af et sprøjteforbud.
- Vi kommer til at arbejde ud fra, at landmænd skal omlægge deres produktion til noget andet, der er mere gavnligt for miljøet. Men vi kommer ikke til at kompensere alle landmænd for det her, for jeg synes ikke, at det ville være rimeligt at gøre, sagde statsministeren i et efterfølgende interview med blandt andre TV 2.
I samme ombæring fortalte statsministeren, at de politiske forhandlinger med Folketingets partier kommer til at starte inden sommerferien i slutningen af juni.
Påstanden om, at et politisk bestemt forbud kan løbe afsted uden nogen form for kompensation til landmændene, har dog ingen gang på jord, hvor man spørger advokaterne Kolja Staunstrup og Ida Nordholm-Carstensen fra Kromann Reumert, der i et debatindlæg i Jyllands-Posten kritiserer Miljøministeriets analyse af, at et sprøjteforbud kan gennemføres som erstatningsfri regulering.
Hos L&F angriber man hele præmissen for i det hele taget at indføre et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder.
- Kernepunktet om sprøjteforbuddet er, at der ikke er ført noget, der bare ligner et fagligt bevis for behovet for at indføre et nationalt sprøjteforbud. Landbruget bruger jo kun midler, som myndighederne har godkendt efter en vurdering af, at midlerne anvendt efter reglerne ikke forurener grundvandet. Der er heller ikke målinger i grundvandet, der viser en forurening med godkendte anvendelser, skriver direktør for Grøn Trepart i L&F, Anders Panum Jensen, til Maskinbladet.
Han uddyber endvidere, at L&F heller ikke vil acceptere, at et eventuelt sprøjteforbud skal løbe igennem uden kompensation til de ramte landmænd.
- Derfor arbejder vi selvfølgelig videre ad både faglige, politiske og ikke mindst juridiske spor for at varetage landmændenes interesser herunder, at der skal ske fuld erstatning for et kommende sprøjteforbud. Men selvfølgelig også, at udpegningerne foregår på et fagligt korrekt grundlag, lyder det fra Anders Panum Jensen.
En kortlægning fra FieldScore viser de foreløbige 35.930 hektar, der risikerer sprøjteforbud. Kortlægningen viser endvidere, at de foreløbigt kortlagte 35.930 hektar fordeler sig på 2.460 bedrifter. Heraf er cirka 50 procent på Fyn, 29 procent på Sjælland og øerne, 20 procent i Jylland og 1 procent på Bornholm.
En af de jordejere, der står til at blive massivt ramt af det nye politiske initiativ er fritidslandmanden Per Hvidkjær Pedersen, der bor sammen med sin hustru og deres to børn på en landejendom i Bregnemose ved Tommerup på det vestlige Fyn.
Per Hvidkjær Pedersen risikerer, at alle familiens marker bliver omfattet af et kommende sprøjteforbud, selvom han allerede har en frivillig BNBO-aftale.
På Vestsjælland driver Hans Christian Jensen Ølandsgaarden med omkring 1000 hektar. Han står til at miste 118,5 hektar god muld til sprøjteforbud i et sårbart grundvandsdannende område (SGO).
Han har dog ikke tænkt sig stiltiende at acceptere et sprøjteforbud fra den nye regering.
- Når man hører udtalelser fra Mette Frederiksen om, at man ikke skal regne med kompensation, så tænker jeg, at hun må da være fuldstændigt fra den. Jeg er mild i min omgang med andre mennesker, men det der vil jeg ikke finde mig i, siger Hans Christian Jensen.
