Traditionelt er agronomisk viden blevet udviklet gennem kontrollerede forsøg på forskningsstationer.
Men i takt med udbredelsen af præcisionslandbrug er selve marken blevet et laboratorium, hvor landmænd tester forskellige dyrkningsstrategier under virkelige forhold.
Det fortæller Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
- Landmænd har altid eksperimenteret. Det nye er, at vi nu kan indsamle og analysere data på en måde, som gør erfaringerne langt mere værdifulde for både forskning og praksis, siger Takashi Tanaka, tenure track adjunkt ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Han er hovedforfatter på den inviterede oversigtsartikel Advanced Data Analytics for On-Farm Experimentation, som er publiceret i tidsskriftet Plant Production Science.
Artiklen samler viden fra mere end 100 internationale studier og giver et overblik over de metoder, der kan understøtte fremtidens markforsøg.
Fra forsøgsstation til virkelighed
Klassiske markforsøg har gennem årtier været grundlaget for landbrugsforskning.
Men resultater fra små, kontrollerede forsøgsparceller afspejler ikke altid de komplekse forhold, som landmænd møder i praksis.
- Små parcelforsøg er meget stærke til at forstå biologiske mekanismer. Men landmænd driver ikke landbrug på forskningsstationer. Derfor er det vigtigt også at lære af de data, der opstår i virkelige marker, siger Takashi Tanaka.
Moderne landbrugsmaskiner, GPS-teknologi og udbyttemålere registrerer allerede store mængder data. Udfordringen er at skelne mellem reelle effekter af dyrkningsmetoder og den naturlige variation i jordbund, klima og markforhold.
Nye værktøjer til bedre beslutninger
Ifølge forskerne spiller avancerede statistiske modeller, bayesianske metoder og maskinlæring en stadig større rolle i analysen af markdata.
Metoderne gør det muligt at håndtere den kompleksitet, som kendetegner virkelige marker, og kan hjælpe landmænd med at vurdere både gevinster og usikkerheder ved forskellige dyrkningsstrategier.
- I landbruget kan vi aldrig fjerne usikkerheden. Vejret ændrer sig, priserne ændrer sig, og biologiske systemer er komplekse. Derfor har vi brug for værktøjer, der kan håndtere usikkerhed i stedet for at ignorere den, siger Takashi Tanaka.
Potentiale for både store og små bedrifter
Selv om præcisionslandbrug ofte forbindes med store, højteknologiske bedrifter, peger forskningen på, at metoderne også kan skabe værdi i mindre landbrug verden over.
Nye digitale værktøjer gør det blandt andet muligt at indsamle data via smartphones og enkle sensorer, hvilket kan sænke adgangsbarriererne for landmænd i både Europa, Afrika og Asien.
Forskerne vurderer, at udviklingen kan føre til en mere inkluderende og praksisnær agronomisk forskning, hvor viden i højere grad skabes i samarbejde mellem forskere, rådgivere og landmænd.
- Fremtidens udfordring handler ikke kun om at indsamle flere data. Det handler om at omsætte data til bedre beslutninger. Det er dér, det store potentiale ligger, siger Takashi Tanaka.
