Fra den nye regering lyder det, at et kommende landsdækkende sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder, SGO, vil ske uden erstatning og/eller ekspropriationer.
Og senest har statsminister Mette Frederiksen slået fast, at erstatninger kun vil ske enkelte steder.
- Vi kommer til at arbejde ud fra, at landmænd skal omlægge deres produktion til noget andet, der er mere gavnligt for miljøet. Men vi kommer ikke til at kompensere alle landmænd for det her, for jeg synes ikke, at det ville være rimeligt at gøre, sagde hun ved åbningen af Folkemødet.
Men et generelt sprøjteforbud uden fuldstændig erstatning vil komme i problemer med både grundlovens paragraf 73 stk. 1, som omhandler ejendomsretten, herunder økonomiske interesser knyttet til netop ejendomsretten. Samtidig er ejendomsretten også beskyttet i menneskerettighederne, og til sammen betyder det, at retten til at råde over egen jord er ganske veldefineret og beskyttet.
Det peger advokaterne Kolja Staunstrup og Ida Nordholm-Carstensen fra Kromann Reumert på i et debatindlæg i Jyllands-Posten
De kritiserer Miljøministeriets analyse af, at et sprøjteforbud kan gennemføres som erstatningsfri regulering.
"Danmarks pesticidgodkendelsessystem er allerede blandt EU's strengeste, og hvis der er større arealer, hvor sprøjtning med de nuværende godkendte midler ikke medfører en reel fare for forurening af grundvandet, er et generelt nationalt sprøjteforbud ikke nødvendigvis et egnet middel til at opnå formålet om drikkevandsbeskyttelse. Det er staten, der skal sandsynliggøre, at den miljømæssige skade faktisk vil indtræde uden indgrebet, og i hvert fald i det omfang en jordejer kan påvise, at fortsat sprøjtning med nuværende godkendte midler ikke medfører forøget risiko for forurening af grundvandet, er der næppe grundlag for, at sprøjteforbuddet kan gennemføres som erstatningsfri regulering.", skriver advokaterne i indlægget.
Samtidig kan det ifølge dem slet ikke lade sig gøre for staten at undgå ekspropriation ved at betale erstatning de steder, hvor et forbud rammer hårdest. For hvis indgrebes anses som ekspropiration, er der en retlig forpligtelse til at betale erstatning.
"Dette vil efter vores opfattelse i hvert fald være tilfældet for de jordejere, der kan påvise fravær af reel forureningsrisiko ved fortsat sprøjtning og væsentlige værditab ved indførelse af et sprøjteforbud", skriver de.
