Den nye regeringen har i sit regeringsgrundlag varslet et nationalt forbud mod at sprøjte på sårbare grundvandsdannende områder, SGO.

Og forhandlingerne går i gang inden sommerferien, oplyste statsminister Mette Frederiksen (S) ifølge TV 2 i en tale på årets folkemøde på Bornholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er 2,5 måneder siden at vi gik til valg, og valgets tale den her gang var klar: Danskerne og Danmark skal have et nationalt sprøjteforbud, sagde Mette Frederiksen, der herefter blev mødt at store klapsalver fra publikum.

Overblik: Her er de 35.930 hektar, der risikerer sprøjteforbud - og flere er på vej
Se også:

Overblik: Her er de 35.930 hektar, der risikerer sprøjteforbud - og flere er på vej

Statsministeren påpegede desuden, at der skal handles nu på sprøjteforbuddet, og at hun fortsat vil samarbejde med dansk landbrug.

- Men vi må også konstatere, at der ikke er blevet passet ordentligt på det, som vi er fælles om - nemlig vores grundvand.

De politiske forhandlinger med Folketingets partier kommer til at starte inden sommerferien i slutningen af juni.