Når første slæt er kørt i stak og dækket til, begynder en ny fodersæson. Det er samtidig et oplagt tidspunkt at planlægge, hvordan du vil følge udviklingen i mykotoksiner gennem året, oplyser Alltech Danmark i en pressemeddelelse.
For selv om græsset ser fint ud, kan der være uønskede stoffer i foderet, som ikke kan ses med det blotte øje. Det gælder mykotoksiner, der blandt andet kan påvirke foderoptagelse, vomfunktion, ydelse og den generelle sundhed i besætningen.
- Selvom de mykotoksiner, der oftest volder problemer i kvægstalden kommer fra det vi kalder lagerskader, så er det stadig en god ide at vide, hvad man har fået med ind fra marken. De markskader, du har fået med ind, forsvinder ikke, når de kommer på lager - men de udvikler sig heller ikke i stakken, siger Per Laustsen, der er sælger hos Alltech Danmark og fortsætter:
- Når man alligevel får lavet sine grovfoderanalyser, anbefaler vi derfor, at man også tager et halvt kilo fra til mykotoksinanalyse. Så får man et udgangspunkt for årets grovfoder. Jo tidligere man får et overblik, jo bedre står man, hvis der senere opstår udfordringer i stalden. Så har man noget konkret at holde udviklingen op imod.
Test ved ny høst, ny stak eller ved mistanke
Du bør ikke kun teste den nye høst, da mykotoksiner kan stamme fra både marken og fra lagringen. Ved lagringsskader ændrer risikoen sig, modsat markskaderne, over tid og i takt med, at du åbner og bruger af stakkene.
- Det interessante er ikke kun, hvad der er kommet med ind fra marken. Vi vil også gerne følge, hvad der sker under lagringen. Derfor giver det god mening at tage nye prøver gennem sæsonen og holde øje med udviklingen i de enkelte stakke, hvor der kan være store forskelle i, hvilke lagerskader der udvikler sig, siger Per Laustsen.
Ifølge Per Laustsen bør du generelt vente med at tage en prøve cirka 14 dage efter, at en ny stak er åbnet, da de fleste lagerskader opstår, efter at der er blevet tilført ilt til stakken.
- Når stakken har været åben i et par uger, får man et godt billede af, hvordan den opfører sig under fodring. Det er ofte her, man kan begynde at se, om der er tegn på lagerskader eller andre forhold, man bør reagere på.
Tag en TMR-prøve ved konkret mistanke
Mens analyser af græs- og majsensilage giver indsigt i de enkelte afgrøder, bør du også lave mykotoksinanalyser af dit TMR-foder, hvis du mistænker, at der er problemer med mykotoksiner.
Græsset er kun en del af rationen. Mykotoksiner kan komme fra mange forskellige råvarer, og derfor giver TMR-prøven det mest retvisende billede af den samlede belastning, som køerne udsættes for. Særligt ved skift mellem stakke kan en ny TMR-prøve være relevant.
- På samme vis som din ensilage, ændrer det øvrige foder i blandingen sig også. Derfor kan det være en god idé at følge op med en ny prøve, hvis du oplever symptomer i stalden der giver anledning til mistanke. Så ved du, om der er sket ændringer i den samlede ration, siger Per Laustsen.
Brug analyserne aktivt
Mange kvægproducenter anvender i dag toksinbindere som en fast del af fodringen - oftest for at komme Penicillium til livs. Men ifølge Per Laustsen er det ikke nødvendigvis den samme løsning, der giver mening hele året.
- Flere og flere bruger toksinbindere fast, og det kan være fornuftigt. Men med en analyse, der tager højde for flere mykotoksiner og deres samlede risikofaktor, kan du bedre vurdere, om du har valgt den rigtige mykotoksinbinder, om doseringen er den rigtige, eller om der overhovedet er behov for at bruge en toksinbinder. Det giver sjældent mening at arbejde statisk med mykotoksiner, siger Per Laustsen.
Han understreger samtidig, at analyser aldrig kan stå alene.
- Man skal selvfølgelig også holde øje med køerne. Uens gødning, faldende foderoptagelse eller køer, der virker påvirkede, kan være tegn på, at noget i foderet ikke er, som det skal være. Kombinationen af analyser og observationer i stalden giver det bedste grundlag for at handle i tide.
