Det virker uundgåeligt, at danske griseproducenter bør vænne sig til, at fremtiden byder på hele haler. Det er en nød, der skal knækkes mange steder. En producent, som dog allerede har succes med at lade grisenes haler stå, er Søvanggaard Opformering i Brørup, som er en del af Hjarupvestergaard ved Kolding.
- Egentlig er vores arbejde ikke anderledes end andres. Ser vi et halebid, så hænger vi et reb op og giver dem ekstra halm, forklarer driftsleder Mathias Clausen i en pressemeddelelse fra Topigs Norsvin.
Fordelene overstiger ulemperne, mener han. De hele haler udgør en indikator for, om der er noget i vejen hos grisen.
- Det er rarere, at passe grise med hele haler. De viser deres glæde og nysgerrighed med halen, og så spotter vi hurtigere et halebid, fordi så lægger de halen mellem benene, forklarer han.
Søvanggaard har været opformering for Topigs Norsvin siden sommeren 2024. Fra begyndelsen har de undladt at halekupere og kastrere grisene.
Polte med hele haler
Aftager af TN70-polte fra Søvanggaard Jacob Justesen oplever samme fordel i farestalden. De hele haler betyder, at han kan tage et hurtigt kig ned ad stien og lægge ud med at tilse den gris, hvor halen er nede.
- Grisene er gruppeopstaldet i al deres tid hos mig, og jeg oplever intet negativt. De signalerer med halen, om de er glade eller utrygge, og er der en uden krølle, så retter vi opmærksomheden mod den med det samme, siger Jacob Justesen.
Han driver Siljebjerggaard ved Brædstrup med en årlig produktion af omkring 42.000 30 kilos-grise til udenlandske aftagere. Han vægter velfærd højt og har blandt andet løsgående søer farestalden.
I drægtighedsstalden benytter han vådfoder i langkryber, og det giver anledning til at tage et kig på halerne, når han går gennem stalden ved fodring, forklarer han.
- Er der 15 med krølle, så er det ikke helt galt, men er der en enkelt eller to med halen mellem benene, så ved jeg, jeg lige skal kigge til deres ben, eller om de har ondt et sted.
Både Jacob Justesen og Mathias Clausen tilskriver genetikken en del af succesen med de lange haler.
- TN70-grisen har et helt andet sind, de er nysgerrige og rolige, og så har de virkelig gode moderegenskaber, mener Mathias Clausen.
Jacob Justesen stemmer i:
- Deres temperament er helt anderledes, de er gode dyr og meget omgængelige, siger han.
Avlet til færre halebid
Både moderlinjen TN70 og faderlinjen TN Tempo har fokus på robusthed og rolig adfærd i avlsarbejdet. Det gør det lettere for landmænd at implementere fremtidige tiltag i griseproduktionen som for eksempel løsgående søer i farestalden og rutinemæssig halekupering.
Det vurderer administrerende direktør for Topigs Norsvin i Danmark Karl Johan Møller Klit.
- Vores genetik virker, når det kommer til produktioner med hele haler. Topigs Norsvin er stærkt dominerende i både Sverige og Finland som genetikselskab, og her har de stor erfaring med produktionssystemer, hvor de ikke har halekuperet i mange år. Finland introducerede TN Tempo i 2022, hvilket har givet markant færre udfordringer med halebid, forklarer han.
TN Tempo er i dag den største ornelinje i Finland.
- Robuste og rolige grise er et mål, vi hele tiden har for øje, og vi skruer hele tiden på knapperne for at optimere vores racelinjer, siger Karl Johan Møller Klit.
Forskning i at avle på adfærd fortsætter hos Topigs Norsvin. Senest ved brug af AI til analyse af videoovervågning som bidrager med viden til at reducere uønsket adfærd hos vækstdyr.
Masser af halm og legetøj
Genetikken kan ikke stå alene. Det kræver et skærpet fokus på management, hvor staldmedarbejderen tilser grisene i højere grad, end tidligere.
- Halebid er en indikator for, om der er noget galt hos grisen. Derfor skal der i stalden være øget fokus på belægningsgrad, vandtildeling og rode- og beskæftigelsesmateriale, forklarer Karl Johan Møller Klit.
Avlsarbejdet giver alligevel gode forudsætninger for at lykkes, mener direktøren.
- Hele haler kræver et skærpet fokus, men det er klart vores oplevelse, at producenter med vores genetik i staldene løser udfordringer som halebid, løsgående søer og brug af antibiotika langt nemmere, fordi der ligger et grundigt avlsarbejde med netop dette for øje bag, siger Karl Johan Møller Klit.
