John Deere har præsenteret modelår 2027, MY27-opdateringerne, af 6M-traktorserien. Opdateringerne omfatter et opdateret kabinelayout, et mere ensartet betjeningskoncept på tværs af traktorserierne, udvidede Precision Ag-funktioner samt en ny e19 fuld powershift- transmission, skriver John Deere i en pressemeddelelse.

- Opdateringerne handler om ensartethed, brugervenlighed og alsidighed. Ved at tilpasse kabinelayout, betjening og Precision Ag-funktionalitet på tværs af 6M-serien og helt op til de nyeste 8R og videre - gør vi det lettere at integrere 6M-traktorer i eksisterende flåder uden at gå på kompromis med præcisionsteknologi eller muligheder for datahåndtering, fortæller Marcus Luchmann, go-to-market manager i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

E19

John Deere introducerer den nye E19 -transmission til 6M-serien. Det er en transmission med 19 fuldt powershiftede gear udviklet til effektiv ydelse i både mark- og transportopgaver.

Nye 6R 240 og 6R 260 topper opdateret John Deere-serie
Se også:

Nye 6R 240 og 6R 260 topper opdateret John Deere-serie

Med udgangspunkt i den gennemprøvede Powrquad-teknologi integrerer den et dobbelkoblingsdesign og avancerede proportionale styreventiler, som sikrer bløde gearskift uden afbrydelser og en mere dynamisk køreoplevelse.

E19-transmissionen har et integreret motor- og transmissionsstyrings- system, som løbende tilpasser gearvalg og skifteadfærd baseret på flere input fra traktoren. Disse systemer giver et hurtigere og mere effektivt gearskifte.

Med funktionen Skip Shift springer den gear over og med Scroll Shift holder koblingerne delvist indkoblet ved gearskifte, det giver endnu hurtigere skifte med mindre varmeudvikling og slid.

Den nye E19 transmission giver fem procent højere produktivitet og op til fem procent lavere brændstofforbrug, sammenlignet med den velkendte Commandquad Plus transmissionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye gearkasse er tilgængelig på de fleste seks cylindrede modeller op til topmodellen i 6M serien, 6M 250.

Kabine og betjening

Kabinen er opdateret med et mere overskueligt design og en mere fleksibel betjeningskonfiguration. Mulighederne spænder fra en højre sidekonsol med mekaniske eller elektriske SCV'er til en Compact Commandarm med G5 Commandcenter og Commandx Plus-joystick.

Betjeningslogikken følger nu 6R-, 7R- og 8R-serien, hvilket gør det lettere at skifte mellem maskiner.

Det valgfrie Commandx Plus-joystick fås til alle E19 - og Autopowr transmissioner. Integreret i Compact Commandarm tilbyder det seks frit programmerbare knapper, to forvalgte hastigheder samt styring af traktor- og Isobus-funktioner, som kendes fra Commandpro -joysticket.

Derudover tilbyder Compact Commandarm to SCV-konfigurationer med enten traditionelle E-SCV-kontakter eller en elektronisk joystick.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kender 6R, men prisen gør 6M interessant
Se også:

Du kender 6R, men prisen gør 6M interessant

Starfire 7500

6M-serien kan udstyres med StarFire 7500-modtagere, G5-displays og JDLink -forbindelse. SF-RTK muliggør en positionsnøjagtighed ned til 2,5 cm.

Standard G5-funktionalitet inkluderer Section Control og Variable Rate Control, med valgfrie opgraderinger som Autotrac Turn Automation, Autopath og Passive Implement Guidance.

John Deere gør 6M mere strømlinet med de øvrige 6R, 7R og 8R modeller, så det er lettere, at skifte mellem de forskellige traktorer. Pressefoto: John Deere.
John Deere gør 6M mere strømlinet med de øvrige 6R, 7R og 8R modeller, så det er lettere, at skifte mellem de forskellige traktorer. Pressefoto: John Deere.

17 modeller

6M-programmet fortsætter med 17 modeller. 6M 125, 6M 145 og 6M 220 repræsenterer nøglekonfigurationer til forskellige anvendelser. Modellerne i short-frame-segmentet 6M 95 til 6M 125 er ideelle til læsserarbejde og trange forhold og tilbyder høj manøvredygtighed og fremragende udsyn.

6M 145 kombinerer 6-cylindret ydelse med E19-transmissionens funktioner og giver dermed høj trækkraft i et kompakt format.

6M 220 kombinerer intuitiv betjening, fuld Precision Ag-integration og stor trækkraft, så den problemfrit kan indgå i eksisterende flåder på et value-spec omkostningsniveau.