Regering nedlægger Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og ressortområderne fordeles på flere ministerier - herunder et nyt, selvstændigt ministerium for natur og dyrevelfærd.

Ændringen i ressortområderne glæder de danske dyrlæger, som i følge foreningen sender tydeligt signal om, at dyrevelfærd skal have en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden. Det er et vigtigt skridt, mener DDD.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en historisk prioritering, som viser, at området for alvor anses som et selvstændigt samfundsanliggende. Det hilser vi varmt velkommen, siger Mette Rørbæk Gantzhorn, forperson for Den Danske Dyrlægeforening.

Socialdemokrat bliver minister for natur og dyrevelfærd
Se også:

Socialdemokrat bliver minister for natur og dyrevelfærd

Dyrlægerne mener det øger behovet for stærk faglig koordinering på tværs.

Den veterinærfaglige ekspertise er nemlig afgørende, når regeringens ambitioner skal omsættes til praksis. Dyrlæger møder hver dag dyrene i staldene, klinikkerne og kontrollen, og den erfaring er et vigtigt fundament for løsninger, der virker i praksis, skriver De Danske Dyrlæger i en pressemeddelelse.

Regeringen vil mere end halvere dansk griseproduktion
Se også:

Regeringen vil mere end halvere dansk griseproduktion

Dyrlægerne rækker hånden ud

- Vi er klar til at samarbejde - pragmatisk og engageret. Det er meget positivt, at der er politisk ambition om at skabe meningsfulde forandringer. Men vi skylder både dyrene og samfundet at sikre at dyresundhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og folkesundhed fortsat tænkes sammen, selvom ansvaret varetages af flere ministerier, udtaler Mette Rørbæk Gantzhorn.

DDD rækker hånden ud til minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, til justitsminister, Nicolai Wammen, og til de øvrige ministre med berøring til veterinærfaglige spørgsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos dyrlægeforeningen ser man frem til en tidlig dialog om, hvordan veterinærfaglighed kan skabe sammenhæng i den kommende tids arbejde.

DDD ser reorganiseringen som en mulighed for at styrke dyrevelfærden på et solidt fagligt fundament.

- Set med dyrlægeforeningens øjne kan dyrevelfærden altid blive bedre. Det gælder både dyrene i de danske stalde, på marken og dem hjemme i stuerne. Derfor er vi klar til at bidrage med veterinærfaglig viden og praktisk erfaring, så de politiske ambitioner bliver til reelle forbedringer for dyrene, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.

En gang kæmpede han for flere grise - nu vil han have færre
Se også:

En gang kæmpede han for flere grise - nu vil han have færre