Kombinationen af såning og jordbearbejdning i én arbejdsgang var et betydeligt skridt i retning af at effektivisere markarbejdet, og i dag er det umuligt at forestille sig et landbrug uden et kombisåsæt til at etablere afgrøderne.
Ikke desto mindre var det dagligdagen indtil midten af 1960'erne, da de første kombinationssåsæt så dagens lys.
Maskinbladet kiggede i 2011 nærmere på nogle af de store teknologiske landvindinger inden for landbrugsmaskinerne, herunder udviklingen af Amazones såkombinationer.
Amazone-fabrikkerne i Hasbergen-Gaste og Hude ved Oldenburg begyndte at bygge såmaskiner i 1947. De to meter brede såmaskiner med navnet Amazone D1 udmærkede sig ved deres gearkasser med mange trin og det såkaldte Elite-såhjul, der kunne så både normale kerner og små finkornede frø.
I 1966 lancerede Amazone det første kombisåsæt. D4-såmaskinen fik monteret Amazones pendulharve, så de to maskiner kunne arbejde i forening. Inspirationen til denne udvikling, hvor såningen kombineres med jordbearbejdning, kom i høj grad fra Frankrig, hvor man havde brug for en løsning til at klare den sene såning af vinterhvede efter majs.
Amazone lagde fra første færd stor vægt på en solid konstruktion af kombisåsættene - hovedsageligt på grund af den krævende pendulharve. En stor fordel var dens korte konstruktion, så såmaskinerne kunne påmonteres.
I årene indtil 1977 blev såkombinationerne forbedret løbende.
Et væsentligt element i såkombinationerne blev pakkevalsen. Amazone indførte afstrygerne forneden på valsen. Det øgede funktionssikkerheden og kunne i vid udstrækning hindre tilstopninger.
Udviklingen havde konstant det mål at føre den samlede vægt af kombi-sættene i retning af traktoren for at reducere løftekravet på traktoren.
I 1993 kom Amazones første såmaskine med pneumatisk såsædsfremføring, og såteknikken er i årenes løb blevet forfinet.
Man har blandt andet opnået en højere såhastighed og en mere nøjagtig frøplacering.
Læs Maskinbladets artikel fra 2011 om udviklingen af Amazones såteknik her.
