Herbert Dammann GmbH er i slutningen af maj gået i betalingsstandsning, men der bliver arbejdet hårdt på, at finde en løsning for den tyske sprøjtespecialist.

- Folk er op arbejde i dag, og der arbejdes på at finde en løsning. De forsøger at finde en vej, så produkterne fortsat kan produceres, siger Jens Flarup til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han var indtil 2023 var importør af Dammanns produkter i 25 år, men gav stafetten videre til Mi i 2023.

Tysk sprøjtespecialist kæmper for at overleve
Se også:

Tysk sprøjtespecialist kæmper for at overleve

- Vi ønsker at forsikre jer om, at vores samarbejde med Dammann fortsætter som normalt. Produktionen på fabrikken fortsætter, og der er fortsat levering af både reservedele og nye sprøjter. Vi oplever ingen ændringer i vores mulighed for at supportere eksisterende og nye kunder, oplyser Mi i en pressemeddelelse.

Selv om importen er hos Mi, har Jens Flarup stadig en del Dammann-maskiner, som han sælger.

- Jeg sidder ude på sidelinjen, men er stadig aktiv og har forbindelser til Dammann. Jeg har været i kontakt med dem her i weekenden, hvor de har fortalt, at der stadig er drift på den tyske fabrik og ledelsen sidder der stadig.

Mi understreger også, at trods betalingsstandsningen, så kan de stadig bestille reservedele på fabrikken og leverancer af nye Dammann-sprøjter fortsætter som planlagt.