Vandet i Halkær Bredning er blevet klart. Vandet var klart før Aars Rensningsanlæg blev etableret, det er det nu igen, hvor Aars Rensningsanlæg er lukket. Den mest logiske forklaring på klarheden er derfor, at der ikke længere udledes urenset spildevand fra Aars Renseanlæg.

Men vi ved det ikke med sikkerhed, er der nogen, der bliver ved med at sige. Så må der svares: Vi kan ikke blive ved med bevidst ikke at have viden på området. Her er målinger og dokumentation helt afgørende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under valgkampen har flere politikere slået fast, at miljøproblemerne alene skyldes landbrugets udledninger. Men er det nok at se èt sted hen og så lukke øjnene for resten?

I Danmark har man i årtier reguleret landbrugets anvendelse og udledning af kvælstof. Alligevel er miljøtilstanden i mange fjorde og kystområder fortsat problematisk. Det nytter ikke med mere af samme skuffe. Landbruget ønsker at være en del af løsningen, men landbruget kan ikke stå alene med ansvaret.

Rensningsanlæg lukkede - så oplevede Halkær Bredning renere vand
Se også:

Rensningsanlæg lukkede - så oplevede Halkær Bredning renere vand

Vejle Fjord

Vejle Fjord var nærmest erklæret død. Nu har et svensk miljøinstitut lavet undersøgelser af, hvor en del af forureningen i fjorden kommer fra.

Undersøgelserne bygger blandt andet på avancerede kemiske analyser og DNA-prøver, som kan identificere bakterier og sporstoffer fra spildevand.

Rapporten om fjorden peger på fund af blandt andet medicinrester, antibiotika, vaskemiddel, kemi, og bakterier, som forbindes med spildevand og renseanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Analyserne viser, at der er tale om et langt mere komplekst miljøproblem end blot kvælstof alene.

Hvis vi som kommune vil forbedre miljøet, må vi også tage fat på den tunge del af ansvaret, som kommunerne har. Vi må se på alle presfaktorer, som de gjorde i Vejle Fjord. Det gælder altså også spildevand med medicinrester, lægemiddelstoffer og bakterier. Der gælder målinger af indholdet af spildevandet.

Faktabasert tilgang til debatten

Det understreger, at vi har brug for en bredere og mere faktabaseret tilgang til miljødebatten og vores vandmiljø. Hvis vi kun fokuserer ét sted, risikerer vi at overse andre væsentlige kilder til belastning af vores fjorde og havmiljø.

Hvis vi ikke håndterer problemerne i vores havområder og fjorde på den rigtige måde, og ser på en samlet og sammenhængende indsats, risikerer vi at bruge enorme summer på ineffektive tiltag, som i sidste ende ikke løser problemerne.

Derfor er det afgørende, at indsatsen bygger på fakta, målinger og reel viden om, hvor forureningen kommer fra - ikke på antagelser eller politiske holdninger. Lad os komme i gang.