Efter at have drevet landbruget på Høvdingsgaard Gods på Sydsjælland i 36 år har ejeren og den daglige leder, Anita Halbye, valgt at give driften fra sig.

I et opslag på LinkedIn skriver godsejeren, at den fremtidige drift af landbruget bliver overtaget af Dansk Landbrugs Management efter høsten i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har taget en stor beslutning, sammen med min søn August, om den fremtidige drift af landbruget på Høvdingsgaard. Vi står over for kæmpe udfordringer i dansk landbrug med blandt andet den Grønne Trepart, kvælstofregulering, omlægning af arealer, stor politisk modstand, faldende indtjening og meget mere. Alle ting, som jeg mener vi har brug for en professionel samarbejdspartner til at takle på den rette måde, skriver hun i opslaget.

Yderligere 2.000 hektar træder ind i Agrifos
Se også:

Yderligere 2.000 hektar træder ind i Agrifos

Anita Halbye er blandt andet næstformand for Sektionen for Større Jordbrug i L&F og med i foreningen af Danske Sukkerroedyrkere og delegeret i DLF.

- Jeg fortsætter mit arbejde i de landbrugsrelaterede bestyrelsen jeg sidder i, og til efteråret skal den ledige tid fyldes med noget andet meningsfyldt, slutter hun sit opslag af med.

Ifølge hjemmesiden Danske Herregårde hører der knap 800 hektar med til godset.