Et projekt med seks 180 meter høje vindmøller og et projekt med 40 hektar med solceller i Thisted Kommune er trods modstand fra borgerne blevet stemt igennem af kommunalbestyrelsen. Tungen på vægtskålen blev ifølge DR Nyheder Danmarksdemokraternes Lars Westergaard.

Efter afstemningen er byrådspolitikeren blevet ekskluderet af partiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danmarksdemokraterne har i dag ekskluderet byrådsmedlem i Thisted Kommune, Lars Westergaard. Årsagen er simpel: Han har forbrudt sig mod vores politik om ikke at stemme for solceller. Et projekt, der er stik imod lokalbefolkningens ønsker. Så hører man ikke til i vores parti, skriver Susie Jessen, der er politisk ordfører i partiet i et opslag på det sociale medie X.

Myndigheder siger nej til fredning: Gods tvinges til at pløje 215 hektar natur op
Se også:

Myndigheder siger nej til fredning: Gods tvinges til at pløje 215 hektar natur op

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, skriver i et skriftligt svar til DR:

- Når man stiller op for Danmarksdemokraterne er troværdighed alt, og der er nogle meget klare røde linjer, man skal overholde. Én af de røde linjer er, at man ikke skal sidde og stemme for jernmarker, og den linje har et af vores byrådsmedlemmer overtrådt.