Abonnementsartikel

Det er ofte de små detaljer, som gør forskellen.

Jeg oplever og ser mange forskellige ting, når jeg kommer rundt i landet. Overordnet set oplever jeg, at vi i Danmark har nogle utrolig kompetente landmænd, som ved, hvad de laver. Der er styr på håndværket, og vi kan jo også se, at vi præsterer godt sammenlignet med vores europæiske kolleger, når det handler om at få mest muligt ud af forudsætningerne.

Men vi skal være endnu bedre, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi begynder at fokusere mere på de små detaljer. Derfor er det en fornøjelse for mig at komme ud i landet og se, at alle har deres måder at gribe problemstillingerne an på. Det er sådan, at vi fortsætter med at udvikle os.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I denne udgave af Agrologisk har vi blandt andet sat fokus på oliefilteret, som netop er en af de små detaljer, som måske virker ubetydelige, men hvor der faktisk kan optimeres meget.

Vi ser blandt andet på, hvordan oliefilteret spiller ind i forhold til lagerstyringen og vedligeholdelsen af maskinerne, og vi beskriver, hvad man kan få ud af at rense olien grundigere med et ekstra filter.

At have fokus på de små eller store detaljer, mener jeg i sidste ende kan gøre en stor forskel for eksempel i forskellen mellem kvalitet og kvantitet i ens afgrøder, samt en god og dårlig bundlinje.