Flere landmænd vælger i dag at tage mindre rentable arealer ud af drift og lade dem ligge som brak eller natur.
Men hvis man ikke er opmærksom og tager sine forholdsregler, kan jorden med tiden ende som beskyttet paragraf 3-natur - og så mister man retten til at dyrke den igen.
Det fortæller Mikala Vildgaard, juniorrådgiver i planteavl i Velas, som gerne vil gøre flere opmærksomme på muligheden for at søge såkaldt genopdyrkningsret.
- Mange landmænd er slet ikke klar over, at de kan sikre sig retten til at dyrke jorden igen på et senere tidspunkt. Derfor risikerer de at miste både muligheden for at dyrke og værdien i jorden helt unødigt, siger hun i en pressemeddelelse.
Sikrer retten til at dyrke jorden
En genopdyrkningsret er i praksis en aftale med kommunen om, at man også fremover må opdyrke arealet, selvom det i en periode har ligget som natur eller brak.
- Hvis en mark får lov at ligge urørt længe nok, kan den udvikle sig til paragraf 3-beskyttet natur. Så må man ikke længere dyrke, gøde, sprøjte eller jordbearbejde arealet. Med en genopdyrkningsret sikrer man sig mod det, forklarer Mikala Vildgaard.
Hun oplever særligt, at ordningen er relevant for landmænd, der tager vanskelige hjørner eller mindre rentable arealer ud af drift.
- Det kan være et hjørne af marken, som er besværligt for store maskiner, eller et areal man bruger til jagtinteresser eller længerevarende brak. Her kan det være rigtig fornuftigt at få søgt genopdyrkningsret, siger hun.
Kan beskytte jordværdien
Hvis et areal bliver registreret som paragraf 3-natur, kan det få økonomiske konsekvenser.
- Når jorden ikke længere må dyrkes, falder jordværdien også typisk. Derfor kan genopdyrkningsretten være med til at beskytte værdien af arealet på længere sigt, siger Mikala Vildgaard.
Hun understreger dog, at der findes enkelte undtagelser.
- Hvis der senere kommer sjældne eller rødlistede arter på arealet, for eksempel orkidéer, kan der stadig komme begrænsninger. Men på tidligere dyrket landbrugsjord tager den udvikling som regel mange år, forklarer hun.
Ifølge rådgiveren er der især én situation, hvor landmænd bør være ekstra opmærksomme.
- Vi ser det ofte ved arealer med plejegræstilsagn. Mens aftalen løber, er arealet beskyttet mod at udvikle sig til paragraf 3-natur. Men når aftalen stopper, skal man være hurtig til at søge genopdyrkningsret. Ellers kan arealet pludselig blive permanent beskyttet natur, siger hun.
Hun peger også på, at flere kommuner nu ser mere kritisk på længerevarende brakarealer.
- Derfor kan det være en rigtig god idé at få undersøgt, om ens brakarealer bør sikres med genopdyrkningsret, siger Mikala Vildgaard.
Mikala og kollegerne i Velas har før oplevet, at brugen af genopdyrkningsret har været med til at sikre, at landmænd ikke skulle gennem lange sager med henblik på at få afregistreret paragraf 3-arealer på deres jord.
- På den måde sparer man også udgifterne til en rådgiver, der skal bruge flere timer i dialog med den enkelte kommune, og på at tage med kommunen ud at kigge på arealet. Og selv herefter er afregistrering tvivlsom, siger hun.
En enkel proces
Selve processen er forholdsvis enkel, fortæller rådgiveren.
- Typisk sender vi et skema og nogle kort til kommunen, som derefter vurderer, om arealet allerede burde være blevet registreret som paragraf 3-natur. Hvis jorden ikke allerede er paragraf 3-beskyttet, kan man som regel få genopdyrkningsretten uden problemer, siger hun.
Og når først retten er givet, gælder den uden tidsbegrænsning.
- Tidligere gjaldt den i 15 år, men i dag er den som udgangspunkt ubegrænset. Derfor kan det være en rigtig god idé at få det gjort i tide, siger Mikala Vildgaard.
