I Sverige er der en trend mod at spise mere sundt, vegetarisk og vegansk. Selv ude i kommunerne øges kravene om mere vegetarisk mad. Samtidig er der stigende interesse for at spise lokale produkter. Derfor er flere landmænd begyndt at dyrke bønner, linser og quinoa. Produktion og brug af bønner er ikke ukendt i Sverige, idet der gennem mange år har været dyrket brune bønner på Öland til den traditionelle ret "brune bønner med stegt flæsk".

Eksotiske afgrøder

Lidt nordøst for Kristianstad har Per Modig, Fagraslätt, siden 2009 taget produktion af økologiske bønner, linser og quinoa op. Per Modig er uddannet agronom og er ansat på deltid som forsøgsleder i HIR Skåne, hvor han blandt andet arbejder med at finde nye afgrøder til svensk landbrug. Derudover er han landmand. Sammen med sin bror, Niklas Modig, driver han 170 hektar, hvoraf de 40 hektar er omlagt til økologi, mens resten er under omlægning. I det økologiske grønsagssædskifte, som ligger på den lette jord, er der løg, gulerødder, kartofler og agurker samt ejendommens speciale: Forskellige typer bønner, linser samt quinoa.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For at en produktion af de lidt eksotiske planter skal lykkes, kræver det lette, varme jorder, så afgrøderne kan etableres tidligt. Om efteråret må frosten helst ikke indtræde for tidligt, idet bønnerne først modner i september/oktober. Samtidig kræver bælgplanterne et sædskifte på seks år - en udfordring ved økologisk produktion, hvor bælgplanter indgår som grøn-, mellem- og eller efterafgrøder.

Den nye superfood

Den 18. august var der markvandring på Fagraslätt i projektet "Biodiversitet i grönsaks- och bärodlingar". Da programmet var slut, var der mulighed for at se og høre om Per Modigs specialproduktion: Bønner, linser og quinoa.

I 2016 havde han etableret 1,5 hektar med quinoa, som er den nye såkaldte superfood. Ouinoafrøene har et meget højt proteinindhold herunder alle de essentielle aminosyrer og er rige på B- og E-vitamin, jern samt calcium - og så er de glutenfri. Oprindeligt kommer planten fra Andesbjergene i Sydamerika, og den tilhører salturtfamilien og ligner derfor spinat og melder.

Marken blev etableret den 17. april med en Nordsten såmaskine og blev høstet den 7. september. Væksten i etableringsfasen er meget langsom, men afgrøden kan holdes ren ved radrensning.

Puylinser

I nabomarken står der en tynd havremark, men ved nøjere eftersyn kan man se en ganske lille plante nede i bunden: Linser. Linserne bliver samdyrket med havre for at give støtte til de små, svage planter, som i renbestand risikerer at blive slået ned i jorden ved kraftig regn. Derudover hjælper havren med at konkurrere med ukrudtet. Samtidig er havre nemmere at frasortere fra linsefrøene end de øvrige kornarter. Ukrudtsbekæmpelsen har været utrolig vellykket i 2016: To gange blindharvning har holdt marken ren. Per Modig forventer et udbytte på cirka 1000 kilo linser pr hektar - og til en kilopris på omkring 100 svenske kroner pr kilo, er han ganske godt tilfreds. Marken blev høstet den 24. august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den modsatte side af markvejen var der et "skræk"-eksempel på, hvor galt ukrudtsbekæmpelsen kan gå: En mark med hestebønner var helt overgroet af spildraps. Væksten i hestebønnerne havde været svag og langsom i foråret på grund af tørt vejr, og så groede rapsen hen over afgrøden på trods af blindharvninger og radrensninger.

Renser og pakker selv

Bønnemarken med de såkaldte "soldatbønner" stod flot og ensartet. Marken var etableret omkring den 15. maj efter pløjning og var holdt ren ved blindharvning og radrensninger med fingerhjul, som fungerer godt i bønner.

Til gengæld var årets produktion af soyabønner blevet totalt ryddet af kragefugle, der åd de små soyaplanter som baby-leaves. De øvrige bønner og linser smager tilsyneladende ikke så godt.

Per Modig renser og pakker selv bønner, linser og quinoa, som sælges fra gården under navnet "Fagraslätt". Blandt kunderne er mange butikker og restauranter. En anden afsætningskanal er GoGreen, Lantmännen. Nogle af afgrøderne, blandt andet fra en prøvedyrkning af lupin, skal til Nordisk Råvara, som skal prøve at fremstille et proteinisolat ud af lupinerne.

Med de nye spisevaner i Sverige tror Per Modig på, at der er en fremtid for en langt større produktion af svenske bønner - ja, måske mere end tusind hektar.