Der er mange forhold at være opmærksom på, hvis man overvejer at investere i et mælkeanlæg. Nikolaj Stidsen fra LMO svinerådgivning har samlet en række erfaringer hos en håndfuld af de besætninger, der bruger et mælkeanlæg i deres farestald.
Der er delte meninger, om hvorvidt denne investering kan betale sig eller ej, , men én ting er sikkert; et mælkeanlæg kan være rigtigt godt for de besætninger, der gør det godt i forvejen og som stræber efter endnu bedre resultater.
Den rette rørføring er vigtig
...Mælkeanlæg er for de bedrifter, der gør det godt i forvejen og som gerne vil bruge dette til at opnå endnu bedre resultater...
Der skal fra start bruges tid på at få planlagt den rette rørføring, og du må ikke gå med kompromis med den optimale løsning, bare for at spare lidt tid og materialer. Det kan nemlig nemt hævne sig, når du seks måneder senere skal reparere på rørføringer, der er brækket som følge af uhensigtsmæssig opsætning. Desuden kan det være demotiverende for det personale, som udfører et godt stykke arbejde og samtidigt skal se på halve løsninger og bøvle med rør, der måske sidder i vejen.
Det kan være smart at lave rør i rør gennemføring i mure og betongulve, så det altid er nemt at skifte ved eventuelt brud, og det anbefales at føre rørene under spalterne, hvis det er muligt.
Rørføring i blanderummet skal udføres i fast rørføring og ikke med diverse vandslanger. Det gør hverdagen nemmere bagefter, når der skal blandes og rengøres, fordi fastrørføring er nemmere at holde rent. Her skal du dog være opmærksomhed på, at der ikke må være "døde ender" i rørstrengene, hvor der kan stå mælk og blive gammelt uden mulighed for rengøring. I stedet for at bruge haner, kan det derfor blive nødvendigt at bruge lynkoblinger og slanger, hvor der skiftes imellem blandingerne. Større besætninger med en tank per sektion har ikke dette problem.
Undervurder ikke hygiejnen
Det er en rigtig god ide at etablere en afløbsrist i blanderummet, hvis der ikke allerede er en. Det gør arbejdet mange gange nemmere og er med til at sikre, at arbejdet bliver gjort ordentligt.
Placering af stedet, hvor man skifter slanger til valg af mælk/smoothie, kan med stor fordel foretages over et spalteareal, så rester i slangen ikke lander på gulvet, men i gyllen.
En praktisk erfaring er, at rengøringsarbejdet ikke må undervurderes. Det tager meget tid og må aldrig nedprioriteres, hvis man vil undgå fejl i anlægget som følge af dårlig hygiejne. Der er flere eksempler på massive udbrud af diarre, hvis der slækkes på kvaliteten, eller man blot er uheldig. I en 1000 søer stor besætning kan nemt tage op til 10 timer per uge at rengøre rørstreng og drikkekopper.
Rengøring af drikkekopper kan virke som et stort stykke arbejde, men med det rette værktøj behøver det ikke at tage lang tid. Skålen fra en krybbetømmer eller en varmelampe monteret på en højtryksrenserlanse gør arbejdet hurtigt og effektivt, uden at det sviner på personalet og det omkringstående inventar. Som udgangspunkt bør kopperne vaskes dagligt, men flere besætninger har udmærkede erfaringer med kun at have fokus på dette de første dage efter faring.
Gode ideer fra besætningerne omkring hygiejne er:
? Hæld desinfektionsvæske igennem rørene i hele den periode, der går fra fravænning til søerne igen begynder at få grise i sektionen
? Lav en konstruktion, så du kan skylle rørstrengen i begge retninger og herved gøre det nemmere at få vasket de små kanter, der findes i systemet fra begge sider
Valg af mælk
Der skal tages hensyn til mange parametre, når, du vælger mælkepulver, blandt andet:
? Pris
? Opløselighed
? Grisenes tilvækst
Den eneste metode til at finde ud af, om et produkt er brugbart i din besætning, er ved at prøve det i en kort periode. Der er stor forskel på produkterne på alle parametre.
Når du skal vurdere kvaliteten af mælkeprodukterne, er det også vigtigt at have for øje, at der kan være forskel på, hvor tidligt man kan gå fra startmælk til Smoothie, og det er jo ikke helt uvæsentligt, da der er en stor prisforskel.
Dødelighed kan reduceres
De tilbagemeldinger, der er på effekten af mælkeanlæggene fra både besætningsejere og Seges' forsøg, viser, at det er muligt at reducere dødeligheden, få søerne til at passe flere grise, øge fravænningsvægten og ikke mindst at få mere ensartede grise. Men vi ser også, at der er en enorm forskel på resultaterne i de bedrifter, der har installeret et anlæg.
Nogle bedrifter er gode til at øge antal grise per fravænning, mens andre er meget tøvende med at lægge flere grise til søerne, end de gjorde før tildelingen af ekstra mælk. Derfor ser de en god effekt på antallet af døde grise og fravænningsvægten, men ikke stor forskel på fravænningsantal. Det kan være en udfordring for vores høje managementniveau i farestalden at acceptere enkelte grise, som er knapt så kønne.
Som tommelfingerregel kan man sige, at den øgede tilvækst og/eller faldende dødelighed kan betale for mælken, men det er først, når der sker noget med antal grise per fravænning - og dermed besparelse på antallet af ammesøer - at vi i teoretiske beregninger kan finde den gode økonomi i en investering.
Hos nogle bedrifter er der en forventning om, at den efterfølgende brunst hos søerne bliver bedre med flere levendefødte i næste kuld til følge, men der findes ikke forsøg, der kan underbygge denne teori. Det kan derfor kun baseres på fornemmelser i besætningerne, og her er billedet ikke klart.
Der findes et eksempel på en besætning, der kørte med rent vand i en periode fra opsætning af kopper til ibrugtagning af anlægget med mælk, og bemærkelsesværdigt nok så mente de, at alene dette tiltag havde en positiv effekt på fravænningsvægten.
Måling af resultater
Det er vigtigt, at du holder et skarpt fokus på at få et udbytte ved at anvende mælken. Når prisen per gris ligger omkring 10 kroner, afhængig af strategi og produktvalg, så skal der også stilles krav om markante resultater. Ellers må der arbejdes med ændringer i mælkesammensætningen, hygiejne eller management for at optimere på resultaterne.
Du kan jo eventuelt prøve en måned uden mælk eller med rent vand for at få bekræftet, at du er på vej til at opnå de resultater, som du forventer.
For dig, som vil gøre det endnu bedre
Mælkeanlæg er for de bedrifter, der gør det godt i forvejen og som gerne vil bruge dette til at opnå endnu bedre resultater. Det er til gengæld ikke et "quickfix" mod dårlige resultater, da der også stilles store managementkrav til pasningen af anlægget for at få et positivt udbytte ud af en stor investering i både anlæg, mælk og tid.
Hvis du vælger at investere i et mælkeanlæg, så brug god tid til planlægning af anlægget og spørg om råd i de bedrifter, som allerede er i gang. Husk også at du ikke må undervurdere den arbejdsbyrde, der er forbundet med pasningen af anlægget til både blanding af mælk og rengøring.
Sidst, men ikke mindst, så er det vigtigt at få regnet igennem hvilke forudsætninger, der får regnskabet for investeringen til at gå i 0 eller ligefrem til at give overskud. Er det plus en gris fravænning per fravænning, plus et halvt kg. fravænningsvægt eller mindre end 10 kroner mælk per gris, som giver mening i en cost/benefit-analyse? Og husk altid at følge op på, om resultatet opnås.
