På Nørkærgård elsker både køerne og menneskene frisk græs hentet direkte fra marken til foderbordet. Køerne elsker duften og smagen af frisk græs med masser af sukker og protein, mens mælkeproducenten elsker græsset, fordi køerne trives, de malker godt og konkrete besparelser kan ses på bundlinjen.
De sidste fire år har bedriften ved Gram i Sønderjylland, ejet af Hinne og Marja van der Harst, fodret med frisk græs med Maksigrass-vognen fra slut april til slut november.

