Til Farmet Fielddays i Tjekkiet kørte 40 maskiner i marken for at vise opdateringer og de velkendte maskiner i aktion. Blandt de største og vigtigste nyheder for det danske marker, var en række opdateringer på såmaskinerne.
Farmet Compact, der er den mere enkle udgave af den store Falcon såmaskine, kan fremover leveres med Strip-till tandsektion forrest. Den kan maksimalt arbejde i 20 centimeter. Indtil nu har den kun kunnet blive leveret med en discsektion forrest.
Den enkle Farmet Compact har fået mulighed for at vælge parallelogram såskær. Det kommer i en mere enkel udgave end Pro-modellerne fra Farmet.

Tankkapaciteten er forøget til 5.400 liter med mulighed for en integreret tank til græsfrø med mere. Det vil sige den er delt i 3.000, 2.000 og 400 liters rum.

Farmet Connect
Farmet Connect styresystem er blevet udvidet, så man udover den normale betjening i Ipaden i kabinen, fremover også kan styre indsåningen direkte fra sin smartphone ude på maskinen. Det betyder, at man fremover ikke skal gå frem og tilbage fra kabinen ved indsåning.

Uafhængig sektionsafluk
Sektionsaflukningen på såmaskinerne er blevet endnu smartere. Fremover kan de selv sektionsaflukke til plejespor fuldstændigt uafhængigt af arbejdsbredden på såmaskinen og sprøjten.
Det bliver styret automatisk af styresystemet i kabinen så man kan så uden, at skulle tænke på halve træk eller hvor man starter på marken, for at få arbejdsbredder til at gå op med plejespor og sprøjtens arbejdsbredde. En funktion Midtvest Maskiner ser meget frem til, at kunne tilbyde de danske kunder.






