Peter Brandt Koefoed er en af de 75 svineproducenter på Bornholm, og siden 1990 har han drevet slægtsgården Langemyregaard, som består af fire ejendomme med cirka 550 hektar og en produktion med godt 620 søer og fuld produktion af slagtesvin. Produktionen er netop blevet udvidet, så hele produktionen nu kan fedes.

I stalden er det driftsleder Mai Post, som har det daglige ansvar for grisene og for de ansattes arbejdsdag. Mai Post har arbejdet med grise i 14 år og er fortsat glad for dagligdagen i stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Management i dagligdagen

For Mai Post er management en vigtig del af det at være driftsleder og ansvarlig for de folk, som sammen med hende passer grisene. Derfor var hun heller ikke i tvivl, da hun på et møde ved landboforeningen blev præsenteret for programmet Wunderlist.

- Det er et program, hvor vi kan styre de opgaver, der er i løbet af dagen, og sikre os, at alt bliver gjort, forklarer hun og uddyber:

- Jeg kan indtaste de opgaver, der skal udføres i dag, med en lille forklarende tekst om, hvad opgaven indebærer, og så kan de andre ansatte krydse af på deres mobiltelefon, når de har udført en af opgaverne.

På den måde får både hun og de andre ansatte et hurtigt overblik over, om arbejdsopgaverne er løst. Samtidig kan man let se hvilke arbejdsopgaver der skal løses, hvis en af kollegaerne bliver syg.

- Det har også den fordel, at jeg kan sidde hjemmefra og skrive opgaver til mine kollegaer, eller hvis jeg er på en af de andre gårde og kommer i tanke om en opgave, kan jeg skrive den ind med det samme, siger Mai Post.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi gør det ikke svært

På Langemyregaard er der fem mand, der passer grisene. Det er en blanding af danske og udenlandske medarbejdere, men arbejdssproget er dansk.

- Jeg har nogle gode kollegaer, og alle ved, hvad de skal gøre i det daglige, siger Mai Post.

En af de vigtigste filosofier for hende er, at grisene skal passes ordentligt, men også efter en tilgang om, at man ikke skal gøre tingene svære, hvis de kan være simple.

- Vi prøver at passe grisene, som man altid har passet grise, og selvom vi gerne afprøver nye tiltag og nye produkter, så har vi en filosofi om, at vi hele tiden skal keep it simple, siger hun.

Denne tilgang gælder hele vejen igennem. Lige fra det foder, man giver grisene, som er et helt traditionelt hjemmeblandet melfoder, til den daglige pasning i de enkelte staldafsnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg plejer at sige, at vi gør det, vi ved, der virker, og ikke det, der står i lærebøgerne. Soen kan alligevel ikke læse, så hvorfor ikke bare holde os til det, vi kan se virker, siger Mai Post.

Opblødt foder i farestalden

En af de ting, som ikke står i lærebøgerne, men som Mai Post er mest undrende over, at flere ikke gør, er at give pattegrisene i farestalden opblødt foder.

- Vi giver opblødt foder i farestalden, hvilket vi har rigtig stor succes med, fortæller hun.

Tre gange om dagen bliver pattegrisene fodret med en lille håndfuld foder, der blandes med vand fra en vandkande. I starten er det ganske lidt, de får, men mængden stiger selvfølgelig hen imod fravænning.

- Vi oplever ingen problemer med det, og da vi ikke føler, det er nødvendigt at rense trugene, er der heller ikke mere arbejde ved det, siger hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Grisene elsker det, og vi oplever, at de får en ekstra energi, som gør, at soen skal yde endnu mere for at producere mælk nok til dem.

Udover at grisene får energi i farestalden, giver det ifølge Mai Post også en lettere start, når pattegrisene fravænnes og kommer videre i systemet.

Der er ro i stalden

En anden af de tilgange, som Mai Post har til arbejdet i stalden, er, at der skal være mest mulig ro omkring grisene. Det gælder både søer og smågrise i farestalden, men også de drægtige søer i transponderstalden. Netop i transponderstalden hersker der en ro, som til dels skyldes, at de fleste søer har spist deres dagsration, men også at det er et bevidst fokusområde at håndtere dyrene roligt, så de også bliver rolige.

- Når vi eksempelvis skal træne sopolte til at gå ind i foderstationen, er det vigtigt, at der er god tid, så de ikke skal jages igennem, men i stedet kan lade deres nysgerrighed styre dem, siger Mai Post og fortsætter:

- Vi lukker dem ind i træningsstien, og så lader vi transponderen stå åben, så de kan gå lige igennem. Derefter leder vi dem lidt på vej med noget foder, vi strør på gulvet, indtil de opdager, at foderet skal hentes i transponderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Løber polte med avlssæd

På Langemyregaard producerer man sine egne polte efter zigzag-princippet. Dette startede Peter Brandt Koefoed med tilbage i 90'erne, og det er han fortsat glad for, selvom der da har været overvejelser om at supplere med nyt blod i form af indkøbte sopolte.

- For to år siden opdagede vi, at vi lige så stille gled nedad i produktionsresultaterne. Vi faldt halvanden til to levendefødte pr. kuld, og vi blev bekymrede for, hvad det skyldtes, siger Mai Post og fortsætter:

- Vi overvejede stærkt at indkøbe nye sopolte, så vi kunne lave en blodfornyelse af besætningen, men inden vi fik besluttet os, begyndte vi at stige igen.

Den eneste ændring, der er indført efter den oplevelse, er, at man er begyndt at løbe sopolte med avlssæd. På den måde bliver avlsfremgangen hurtigere.

Udfordringer med dødeligheden

Der er udfordringer på Langemyregaard, som fortsat skal løses. En af dem er dødeligheden blandt pattegrisene i farestalden, som lige nu ligger omkring 12 til 14 procent. Diarré er ikke et stort problem, men Mai Post erkender dog, at det er der i perioder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, de dør af, er selvfølgelig, at nogle bliver klemt ihjel, men ellers er det de svagtfødte, som ikke klarer sig, siger hun.

Der har tidligere været endnu større problemer med små og svagtfødte pattegrise, men Mai Post føler, at det har hjulpet en del, at de begyndte at bruge Hy-D i sofoderet.

- Vores fravænningsvægt ligger omkring de syv kg, og selvom det er okay, vil vi gerne lidt højere op, siger hun.

Målet er, at de skal have flest mulige kilo ud af farestalden, da det giver grisene en lettere start i det videre forløb.

FRATS giver en hård start

På Langemyregaard kommer nogle af pattegrisene fra farestalden, og over i en FRATS-stald. Mai Post er ikke i tvivl om, at FRATS har sine helt store fordele - blandt andet at man undgår flyt i vækstperioden. Samtidig kan hun dog også se ulemper ved den produktionsform, da de nyfravænnede grise, får en hård start i stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har udfordringer med døde i FRATS-stalden, og det tror jeg blandt andet skyldes den start, grisene får efter fravænning. Det er en hård start for en lille gris, der kommer direkte fra farestalden, siger hun.

Lige nu dør der 6,0 procent i FRATS-stalden, og det er alt for højt, mener hun, og det er helt klart en af de udfordringer, der skal arbejdes med i fremtiden.