Fra den 1. juni 2026 etableres et samlet decentralt beredskabsteam, som organisatorisk forankres i VeterinærSyd i Vejen.
Det betyder, at praktiserende dyrlæger og besætningsejere fra denne dato ikke længere skal kontakte de lokale Veterinærenheder om anmeldepligtige sygdomme, skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
I stedet skal henvendelser om anmeldepligtige sygdomme som afrikansk svinepest, mund- og klovsygeart og fugleinfluenza rettes til det nye landsdækkende veterinære beredskabsteam (LVB) i Vejen.
Det landsdækkende team vil - ud over den daglige vagt - varetage udbrudshåndtering på taktisk niveau.
Teamet vil have et tæt samarbejde med de lokale beredskabscentre, politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen opretholder samtidig et centralt veterinært beredskab, som organisatorisk er placeret i Dyresundhed i Glostrup.
Dyresundhed vil fortsat varetage opgaverne i forhold til de overordnede retningslinjer, den centrale interessenthåndtering, kontakt til departement og udarbejdelse af samarbejdsaftaler.

