Danish Crown er kommet ud af første halvår med fald i både omsætning, drift og nettoresultat. Samtidig er markedet for grisekød fortsat under hårdt pres, og ifølge koncernen selv befinder de europæiske svineproducenter sig i et historisk vanskeligt marked.

Alligevel holder Danish Crown fast i, at transformationen af koncernen virker. Konkurrencekraften er forbedret, omkostningerne falder, og afstanden til den tyske notering er blevet mindre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår af halvårsregnskabet og den tilhørende meddelelse fra selskabet.

Danish Crown forbedrer konkurrencekraften, mens landmænd taber penge
Se også:

Danish Crown forbedrer konkurrencekraften, mens landmænd taber penge

Maskinbladet har spurgt finansdirektør Anders Aakaer Jensen ind til presset på koncernen, den store transformation af Danish Crown og ansvaret over for ejerne.

Halvårsregnskabet viser fald i både omsætning, driftsresultat og nettoresultat. Hvor tilfredse kan I reelt være med halvåret?

- Vores "starting point" er, at vi kan ikke være tilfredse med et halvår, når landmændene ikke tjener penge. Det er ligesom det, der er afgørende for os samlet set.

- Det, vi så kan gøre noget ved, er vores konkurrencekraft. Hvordan klarer vi os i en situation, hvor der er rigtig mange svære betingelser i det miljø, som vi er i? Hvordan klarer vi det i forhold til konkurrenterne?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hård kamp om færre kreaturer presser indtjeningen hos Danish Crown Beef
Se også:

Hård kamp om færre kreaturer presser indtjeningen hos Danish Crown Beef

- Her kan vi jo se, at vores konkurrencekraft er øget markant. Vi har indsnævret forskellen til den tyske notering ret kraftigt. Vi er nu markedsførende i Danmark på noteringen. Vi kan se, at omkostningerne falder som følge af den transformation, vi har sat i gang. Vi kan se, at på de andre dele af forretningen, som ikke omhandler det her meget pressede europæiske marked på fersk kød, så forbedrer vores forretning sig ret markant.

- Så, det er med de nuancer, at vi er glade for at se, at transformationen virker efter planen. Men det er klart, at i et så presset marked, som det europæiske marked er lige nu, så er det jo ikke tilfredsstillende, at landmændene ikke kan tjene penge.

I siger, at markedet er et af de mest udfordrende i nyere tid. Hvor hårdt er Danish Crown som selskab presset lige nu?

- Selskabet som sådan leverer jo den plan, som vi har lagt ud. Vi følger vores budgetter, vi følger de planer, som selskabet har lagt ud. Men selskabet har jo også et ansvar for ejernes økonomi på gården. Det er jo det, vi er sat i verden for. Og derfor ser vi jo på den totalitet, når vi kigger på performance.

Flere økologiske grise løfter Frilands omsætning
Se også:

Flere økologiske grise løfter Frilands omsætning

Gearingen er steget fra 3,0 til 5,2 gange EBITDA på et år. Kan gælden igen blive et problem?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nej, det kan det ikke. Det, der kommer til at ske, når vi har et helårsregnskab og den måde, vi måler det på, så bliver der en normalisering.

- Det hænger meget sammen med den forskydning, som vi lavede i noteringspolitikken sidste år, og det normaliserer sig fuldstændigt, når vi lukker helårsregnskabet. Så vi er på samme niveau, som vi har været tidligere, når vi lukker helårsregnskabet.

Danish Crown har valgt selv at absorbere en del af markedspresset i stedet for at sende hele regningen videre til ejerne. Hvor længe kan I blive ved med det?

- Den notering, vi har lige nu, den kan vi sådan set fastholde i forhold til performance i selskabet. Det kan vi sådan set fortsætte med. Det der er sket, det er, at på det europæiske marked, hvor vi sælger 70 procent af de grise, som vi slagter, der er priserne faldet med 1,70 kroner i det første halvår. Men noteringen er jo ikke faldet tilsvarende. Og det er det, vi mener med, at vi har absorberet.

Da Danish Crown vendte skuden
Se også:

Da Danish Crown vendte skuden

- Så vi har været i stand til på andre dele af forretningen langt hen ad vejen at kompensere for et dramatisk prisfald fra Kina på den største del af det, vi selv slagter. På den måde har vi sikret økonomien i selskabet og delvist kompenseret for den store udfordring, der er med de europæiske priser lige nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I siger, at transformationen virker, men samtidig falder indtjeningen kraftigt. Hvad er beviserne på, at planen faktisk virker?

- Når vi kigger på EBIT-resultatet, så ligger der 589 millioner kroner, som egentlig var en del af noteringen. Det vil sige, hvis du ser bort fra det, hvor står vi så henne, når vi bare kigger på regnskabsresultatet? Så er vi nogenlunde på samme niveau.

- Hvis du kigger på vores samlede omkostninger, så vil du se, at de falder markant i perioden år for år. Og det er jo en del af det, transformationen har igangsat.

DC-topchef: Hvis vi bliver ved med at jagte ugenoteringer, taber vi på den lange bane
Se også:

DC-topchef: Hvis vi bliver ved med at jagte ugenoteringer, taber vi på den lange bane

- Når vi kigger på, hvordan konkurrenterne klarer sig - både danske konkurrenter og konkurrenter i Europa - så har vi jo klaret det markant bedre. Og det er jo der, hvor vi kan sige, at den transformation, vi har sat i gang, gør, at vi konkurrencemæssigt står stærkere og er kommet igennem en meget svær periode betydeligt bedre end langt de fleste på markedet.

Hvor tæt er I nu reelt på at kunne matche den tyske konkurrenceevne på gris?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er tættere på. For to år siden havde vi jo et gab på over 2,5 kroner, og nu ligger vi solidt under én krone, og vi kan se, at vi forbedrer os igen i det her halvår.

- Jeg tror, man skal være opmærksom på, at det der sker i Tyskland lige nu, det er, at der er et enormt pres fra bøndernes side imod slagterierne. Bønderne lagt pres på, at noteringen skulle op, og den satte de så ned igen her i maj måned.

- Jeg tror, det er sket to gange i de sidste 25 år, at man i maj måned sætter noteringen ned i Tyskland. Så det vidner om, at noteringen i Tyskland givetvis har været for høj.

Når vi tager snakken igen om halvt eller et helt år, hvilke nøgletal skal så være markant forbedrede, før du vil kalde transformationen en succes?

- Jeg tror ikke, at sådan en transformation, som er så gennemgribende, som den Niels Duedahl og jeg har sat i gang, er noget, man løser på et halvt eller et helt år. Det kommer til at tage to-tre år, før man har lavet den her gennemgribende ændring af koncernen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ja til Duedahls ombygning af Danish Crown
Se også:

Ja til Duedahls ombygning af Danish Crown

- Det, vi kommer til at se på, er, om vores konkurrencekraft er blevet forbedret. Noteringsgabet holder vi skarpt øje med. Og så holder vi øje med, om vi får mere værdi i vores kilo der, hvor vi har mulighed for at påvirke dem, og om vores omkostningsniveau bliver reduceret.

- Vi er nået et godt stykke, men vi har rigtig mange muligheder fremadrettet. Jeg tror da, vi har mindst lige så mange muligheder foran os, som vi allerede har realiseret.

Du har været finansdirektør i både B&O og DOVISTA og havde tidligere en lang karriere hos Grundfos - alle store virksomheder. Kan du beskrive den udfordring, som du står med i Danish Crown sammenlignet med andre typer selskaber?

- Der er en dynamik i, hvordan ejerne fylder på en anden måde. Vi har rigtig mange ejere, som hver dag på levende vis fortæller os, hvordan det går, og hvordan deres økonomi er.

- Det er anderledes end at være i et børsnoteret selskab eller i familieejede virksomheder. Her mærker vi jo helt konkret konsekvenserne af det, vi gør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi inviterer tit mange af vores ejere med ind i nogle af vores business reviews, så de får en grundlæggende forståelse for, hvordan vi driver forretningen. Niels og jeg kommunikerer ret gennemsigtigt til vores ejere.

- Det er klart, at det påvirker en menneskeligt, når man møder folk - både når det går godt, og når det som i øjeblikket er en udfordring. Men det synes jeg faktisk er rigtig sundt.