Med 52 stemmer for og 2 imod har medlemmerne af Vestjysk Landboforening på en ekstraordinær generalforsamling vedtaget en sammenlægning af rådgivningen med Sagro, skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Sammenlægningen var eneste punkt på dagsordnen. Det er noget, som glæder formanden i Vestjysk Landboforening, Jacob Spangsberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder meget for mig, at opbakningen er så høj. Vi har arbejdet længe på denne beslutning, som vi mener er den rigtige for kunder, medarbejdere og foreningens medlemmer, og heldigvis har medlemmerne været enige, fortæller han.

Vestjysk bliver en del af Sagro
Se også:

Vestjysk bliver en del af Sagro

Finde den rette vej

Sammenlægningen af rådgivningstilbud med Sagro handler først og fremmest om at sikre en kritisk masse af medarbejdere. Det er nemlig nødvendigt, hvis afdelingerne skal være robuste og fremtidssikre - og medarbejderne skal have mulighed for faglig udvikling.

Det har i høj grad været budskabet fra Jacob Spangsberg og den øvrige bestyrelse - og det er der blevet lyttet til fra medlemmerne.

- Der er jo altid følelser i klemme i den slags ting, men der har været en stor forståelse for situationen. Vi har naturligvis haft en god og sund debat, men den store kritik udeblev. Vi havde også en stor medarbejderskare blandt tilhørerne, som lyttede opmærksomt, fortæller han og fortsætter:

- Det er også mit indtryk, at de forstår beslutningen - for det handler jo også i høj grad om at sikre dem nogle gode betingelser. Nu begynder arbejdet så med at blive en del af en større helhed, og det er jeg rigtig spændt på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For medarbejderne betyder sammenlægningen som nævnt, at de bliver en del af Sagros organisation, mens landboforeningen indtræder i ejerkredsen.