Efter to års forarbejde med rådgivning og dataindsamling hos 10 udvalgte landmænd flytter Arla og Lidls klima- og naturprojekt nu helt ud på marken.

Hos mælkeproducent Knud Erling Birch ved Vinderup blev de første otte kvæg onsdag 20. maj lukket ud på 13 hektar kulstofrig lavbundsjord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved at lade kvæg græsse området, hjælper de med at holde vegetationen nede, så vilde planter, blomster og insekter får bedre levevilkår. Og samtidig undgår man den CO2, der ville blive frigivet fra de kulstofrige lavbundsjorde ved dyrkning.

Arla-landmænd får eksperthjælp til at udtage lavbundsjord i nyt samarbejde
Se også:

Arla-landmænd får eksperthjælp til at udtage lavbundsjord i nyt samarbejde

- Det er et lavbundsområde, hvor det er svært at komme til med maskiner, og som ikke har den store landbrugsmæssige værdi i klassisk forstand. Derfor giver det god mening for mig at prøve en anden tilgang og bruge arealet til afgræsning, siger Knud Erling Birch i en pressemeddelelse.

I alt omfatter projektet hos Knud Erling Birch 25 hektar. Efter de første otte kvæg er lukket ud på de 13 hektar, følger yderligere syv på et andet område på 12 hektar.

Der er tale om en særlig krydsning mellem malke- og kødkvæg, som er valgt, fordi de er robuste nok til at trives ude og pleje arealet optimalt. Arla-landmanden vil løbende tjekke til dem og om nødvendigt give supplerende foder.

Ansvar på tværs

Projektet er en del af kundepartnerskabet mellem Arla og Lidl Danmark, og hos Lidl har det høj prioritet at tage ansvar med projekter, der kan give konkrete værktøjer og erfaringer, som kan bruges, når der drives landbrug i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vi skal lykkes med at reducere vores udledninger, skal vi samarbejde på tværs af hele værdikæden. For os handler det om at tage ansvar og udvikle konkrete løsninger sammen med vores leverandører. Vi flytter os nu fra strategi til marken, hvor vi sammen med Arla og Knud Erling lærer, hvordan vi kan styrke biodiversiteten i praksis, siger Cecilie Mosholm Ravn, Project Manager, CSR hos Lidl Danmark.

To 12-meter Metsjö-vogne solgt til stor kvægbedrift ved Vinderup
Se også:

To 12-meter Metsjö-vogne solgt til stor kvægbedrift ved Vinderup

Seges Innovation følger indsatsen tæt. Der bliver i løbet af ugen foretaget baseline-undersøgelser af naturens tilstand hos Knud Erling Birch, og fremover vil der blive lavet årlige undersøgelser for at dokumentere, hvordan biodiversiteten forbedres.

Potentielt bidrag til trepart

Hvor afgræsning i nogle tilfælde er en god løsning, er det i andre tilfælde mere oplagt helt at udtage lavbundsjorde. Dette taler direkte ind i nogen af tankerne bag Den Grønne Trepart, hvor målet er at udtage op mod 140.000 hektar frem mod 2030.

Arla og Lidls projekt har dog vist, at der fortsat er betydelige økonomiske og regulatoriske barrierer, som gør landmændene afhængige af tilskud for at omlægge jorden. Erfaringerne fra Vinderup skal derfor bruges til at finde løsninger, der kan skaleres til resten af landet.

- Vi er meget bevidste om, at der ikke findes én simpel løsning. Det her er et vigtigt skridt, men også et eksperiment, hvor vi skal lære, hvad der virker i praksis. Det kræver både nye driftsformer og de rette rammevilkår for landmændene, siger Line Jepsen, Customer Sustainability Manager hos Arla Danmark.