Hos den midtjyske maskinforretning Bredsgaard A/S er der ikke langt fra tanke til handling, og når ambitionen fra Claas-forhandleren også er vækst i andre sektorer ved siden af landbruget, så er der gang i udviklingen på det strategiske plan.
For år tilbage blev Bredsgaard producent af udstyr og maskiner til juletræsproduktion, kendt som Treetech by Bredsgaard. I 2024 kastede man sig ind i kampen i den grønne sektor som importør af det velkendte engelske brand, McConnel.





