Siden december 2024 er Danmark ulvebestand ikke blevet opgjort, men nu er konsortiet bag ulvetællingen blevet sat på opgaven igen.
Ulveatlas.dk har derfor lavet en oversigt over ulvene i Danmark for april.
Det vurderes, at forårsbestanden ved indgangen til overvågningsåret 2026/2027 tæller ti ulveterritorier bestående af syv kobler med hvalpe fra 2025, tre par uden hvalpe og en enlig revirhævdende hanulv.
I gennemsnit får hvert ulvepar mellem 4-8 hvalpe om året, og opgørelsen viser, at mange af ulveparrene har fået 7-8 hvalpe.
Hvis alle ulvepar i de ti territorier får hvalpe kan ulvebestanden i de ti områder stige med 40-80 ulve.
Bestanden i overvågningsåret 2026/2027 opgøres først endeligt ved udgangen af overvågningsåret i foråret 2027, hvorfor opgørelsen endnu er vejledende, skriver ulveatlas.
Statusopgørelsen for april i år kommer ikke med en oversigt over det præcise antal ulve, men et estimat over de syv territorier.
- Der forventes yngleforsøg i alle syv revirer, hvor der blev født unger i 2025, samt i de tre bekræftede par, som vides at været etableret i overvågningsåret 2025/2026. Der er med andre ord forventning om mindst ti yngleforsøg i Danmark i 2026, skriver Ulveatlas.





