En Dalbo kædeharve er et redskab, som har været på markedet i mange år. Mange kender den allerede, men for andre er det stadig et lidt overset redskab i maskinhuset.

Dalbo beskriver selv deres POWERCHAIN som en kædeharve til meget overfladisk jordbearbejdning med fokus på høj kapacitet, lave driftsomkostninger og effektiv håndtering af planterester. Redskabet arbejder i de øverste centimeter af jorden og kan blandt andet bruges til ukrudtsbekæmpelse, nedbrydning af planterester, etablering af falske såbede samt udjævning af markoverfladen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig vælger flere også at bruge kædeharven til at sprede efterafgrøder, hvor den let kan arbejde frøene ned i overfladen i samme arbejdsgang.

modellerne kan fåes i 5, 8 og 12 metersarbejdesbredde, og her er det 8 meter modellen vi har med. Foto: Esben Henneberg.
modellerne kan fåes i 5, 8 og 12 metersarbejdesbredde, og her er det 8 meter modellen vi har med. Foto: Esben Henneberg.

Dalbos PowerChain, som vi har i test, bygger stadig på deres patenterede BUTE-kædesystem. Et helt andet system end de mange andre kædeharver på markedet.

Det er en lidt speciel opbygning, hvor kæder, vægt og skråtstillede skiver arbejder sammen. Kæderne er derfor ikke støbte som på mange andre kædeharver, og kan i teorien skilles ad for hver enkelt disc.

Og så er der vægten. Det er muligt at få hele kædeharven som ren kæde og disc, det kører mange steder i verden, hvor jorden er meget løs.

Det er her en gammel græsmark, som skal have en tur. Jorden er en blanding af sandjord og tung lerjord ude mod horisonten, hvor terrænet også er meget kuperet og bakket. Ideel til at teste de nye detaljer af. Foto: Esben Henneberg.
Det er her en gammel græsmark, som skal have en tur. Jorden er en blanding af sandjord og tung lerjord ude mod horisonten, hvor terrænet også er meget kuperet og bakket. Ideel til at teste de nye detaljer af. Foto: Esben Henneberg.

I danske forhold vil den opbygning, som vi kører med, være ideel. Det er nemlig med vægte, hvor de forreste kæder er udstyret med tre klodser, og det er dem, der sørger for, at der bliver bidt igennem jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en gammel græsmark som denne rykker den imponerende flot op. Helt ren bund og med fuld gennemskæring fra omkring 2,5 centimeters arbejdsdybde. Vi holder os på 3-5 centimeter over det meget bakkede terræn i både sand og tung lerjord, så arbejdsdybden vil svinge, men den holder sig i jorden. Uden vægtene ville jeg ikke tro, den kunne skære sig igennem overalt.

Til venstre ses noget specielt i form af vægtklodserne. De sidder på den forreste kæde for at have vægt nok til at bryde jorden især i en græsmark som denne og det virker. Til højre ses den bagerste kæde, der ikke har vægtklodser på, og det behøves ikke fordi den så vil begynde at doze jord foran sig. Efter første kædegang burde jorden være brudt nok til at den bagerste skal findele og skære mere over. Foto: Esben Henneberg.
Til venstre ses noget specielt i form af vægtklodserne. De sidder på den forreste kæde for at have vægt nok til at bryde jorden især i en græsmark som denne og det virker. Til højre ses den bagerste kæde, der ikke har vægtklodser på, og det behøves ikke fordi den så vil begynde at doze jord foran sig. Efter første kædegang burde jorden være brudt nok til at den bagerste skal findele og skære mere over. Foto: Esben Henneberg.

En kæde

Noget af det, jeg virkelig bider mærke i, er opstramningen.

PowerChain arbejder med bagudtræk i BUTE-systemet, og det betyder, at opstramningen sidder bagpå og ikke foran, som på nogle andre løsninger.

Opstramningen gør, at kæden ikke buer, hvilket mindsker slid når en kæde ellers vil bue. Opstramningen bagud gør at den kun giver sig sig ganske få centimeter under arbejde.

En helt ny bagende er kommet til, og den er fleksibel bagende. (th) Her kan man se at på selve chassiet er hele bagenden nu boltet på et vippeled, der gør det muligt at kunne bevæge sig op og ned for at bagenden kan følge terrænet. Foto: Esben Henneberg.
En helt ny bagende er kommet til, og den er fleksibel bagende. (th) Her kan man se at på selve chassiet er hele bagenden nu boltet på et vippeled, der gør det muligt at kunne bevæge sig op og ned for at bagenden kan følge terrænet. Foto: Esben Henneberg.

Den trækker

Den her maskine tager fat. Den rykker godt i både traktor og jord, især i bakket terræn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er også her, man skal være ærlig: I så ujævnt og kuperet terræn som vi har kørt i, er det tydeligt, at der er tale om et bugseret redskab.

På skråninger og i kuperet terræn vil den trække sidelæns - nogle steder en del. Det kræver, at man korrigerer, og kører man efter GPS, kan det give udfordringer. Det er noget, man ser hos mange bugserede redskaber, og her er Dalbos kædeharve ingen undtagelse.

På store skråninger som ses her så vil den gerne ud og skride ud, det kan ikke undgås helt når det er øverlig bearbejdning. Foto: Esben Henneberg.
På store skråninger som ses her så vil den gerne ud og skride ud, det kan ikke undgås helt når det er øverlig bearbejdning. Foto: Esben Henneberg.

Nyt bagparti

Så til det, der faktisk er nyt.

Bagenden er ikke længere stiv hele vejen igennem. Den kan nu bevæge sig op til 6 grader inde ved rammen, hvilket svarer til cirka 30 centimeter helt ude ved hjulet.

Det lyder måske ikke af meget, men i praksis gør det en stor forskel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det kuperede terræn, vi testede i, følger den jorden langt bedre end den tidligere model. Hvor den gamle kunne efterlade ujævnheder eller pletter, der enten ikke blev bearbejdet eller blev bearbejdet for dybt, er resultatet nu langt mere ensartet.

Mange har tidligere oplevet, at en kædeharve efterlod et nærmest månelignende landskab. Her må jeg sige, at resultatet er pænt jævnt - selv med høj hastighed når man kører over det, man allerede har bearbejdet. Der er altså sket noget på den front.

Kæderne ligger på skrå og omme bagved den forreste kæde sidder hydraulisk opstrammer til den forreste kæde. Det er en del af BUTE-systemet. Her ses også det nye drejbare støttehjul. Foto: Esben Henneberg.
Kæderne ligger på skrå og omme bagved den forreste kæde sidder hydraulisk opstrammer til den forreste kæde. Det er en del af BUTE-systemet. Her ses også det nye drejbare støttehjul. Foto: Esben Henneberg.

Støttehjul

På siderne har Dalbo også opdateret hjulsættet. Nu er der bedre styr på bevægelserne både på langs og i bredden, så terrænet følges mere præcist.

Hjulene er blevet stærkere, og bredere og spiller en vigtig rolle i at holde arbejdsdybden stabil ved at kunne dreje. Faktisk så vigtig, at Dalbo selv i fremtiden måske vil kunne montere et reservehjul på kædeharven, for uden et hjul er det svært at styre maskinen ordentligt lyder det.

Indstillingen foregår via en "drejebog" på maskinen og en tommestok. Det er meget lavpraktisk. Ja, det kunne være ønskeligt med hydraulisk styring, men det vil også øge prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bagerst er et drejbart hjul, som følger godt efter. Den gør at den bagerste enhed følger terrænet og det fungerer nu meget godt på denne måde, synes jeg. Foto: Esben Henneberg.
Bagerst er et drejbart hjul, som følger godt efter. Den gør at den bagerste enhed følger terrænet og det fungerer nu meget godt på denne måde, synes jeg. Foto: Esben Henneberg.

Groft

Resultatet i marken er generelt rigtig godt i denne gamle græsmark.

Den laver fuld gennemskæring ved omkring 2,5 centimeter og følger terrænet godt på de helt flade til lettere terræn-arealer. Der er enkelte steder, hvor den stadig ikke rammer helt ensartet, men her snakker vi også ujævnheder i terrænet, der er voldsomme. Så jeg vil mene, at der heller ikke er andre, der ville kunne håndtere det bedre.

Det sker noget oftere, når kædeharven trækker sidelæns, men på flade marker eller i lettere terræn vil det ikke være et problem.

Vil man være endnu mere aggressiv, kan man få turbinedisc på - en disc med otte vinklet blade, som er beregnet til mere krævende opgaver. Det kunne være relevant i en græsmark som denne, men her klarer den sig faktisk mere end udmærket uden.

Især i fugtige eller tunge forhold kan der sætte sig materiale på discene. Løsningen er enkel: enten en hammer - eller at løfte maskinen og lade kæderne "slå sig rene".

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden ting som en kædeharve kan, det er at flytte jord. Har man en mark med mange spor så flytter sådan en kædeharve utrolig meget mere jord rundt til at rette en mark op igen, end hvis man tager en discharve som ikke flytter meget jord rundt.

På afstand ser det ikke ud af meget selv den har rykket i det. Men kører man hånden over græsset, så der bare skåret igennem som man kan se til højre. Her en arbejdsdybde der er prøvet at ramme mellem 3-5 cm. Foto: Esben Henneberg.
På afstand ser det ikke ud af meget selv den har rykket i det. Men kører man hånden over græsset, så der bare skåret igennem som man kan se til højre. Her en arbejdsdybde der er prøvet at ramme mellem 3-5 cm. Foto: Esben Henneberg.

Konklusion

Dalbo PowerChain er i bund og grund det, den altid har været. BUTE-systemet og vægtene står stadig for det tunge arbejde, og det fungerer rigtig godt i praksis, især i en gammel græsmark, hvor der skal rykkes igennem.

Det nye ligger i bagenden. Den kan nu bevæge sig og følge terrænet bedre, hvilket giver en mere ensartet bearbejdning og en roligere gang, noget man både kan se og mærke. Det er især en fordel i ujævnt terræn, hvor den tidligere model kunne virke stiv.

Der er stadig ting, man som fører skal være opmærksom på: Den kan trække sidelæns, og indstillingerne kræver, at man følger anvisningerne. Samtidig kan discene stoppe til i meget fugtige forhold.

Men alt i alt er forbedringerne tydelige, og de løfter en i forvejen stærk kædeharve til et endnu højere niveau, der passer godt til danske forhold ved at kunne følge terrænet og arbejde mere ensartet i jorden og posetivt kunne gøre det med høj hastighed.

Farten ligger alt mellem 12-18 kilometer i timen uden problemer for at man ikke kan det. Tak for lån af grejet til Dalbo. Foto: Esben Henneberg.
Farten ligger alt mellem 12-18 kilometer i timen uden problemer for at man ikke kan det. Tak for lån af grejet til Dalbo. Foto: Esben Henneberg.