Det er et specielt jubilæum, som landmand Allan Krog kan fejre lørdag den 16. maj. For på denne dato, har hans klagesag ligget hos Miljø- og fødevareklagenævnet i to år.

- Det er uacceptabelt, men desværre ikke overraskende, at sagen her to år efter, at vi hjalp Allan Krog med at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, fortsat ikke er afgjort i klagenævnet. Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, og den lange svartid kan have både økonomiske og personlige konsekvenser for de borgere, hvis sager underprioriteres, siger Oskar Verdoner Møller, der er seniorjurist i Bæredygtigt Landbrug, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Organisationen har tidligere gjort opmærksom på, at der tegner sig et billede af, at klageinstanserne fokuserer deres knappe ressourcer på specifikke sagsområder.

Myndigheder siger nej til fredning: Gods tvinges til at pløje 215 hektar natur op
Se også:

Myndigheder siger nej til fredning: Gods tvinges til at pløje 215 hektar natur op

I Skive fik landmand Allan Krog tilbage i april 2024 afslag på at rørlægge et privatvandløb, som han selv vedligeholder. Han havde ellers lavet en udførlig og forsvarlig projektbeskrivelse, og indsendt en ansøgning til Skive Kommune året før, i april 2023, efter en omfattende dialog med myndigheden i 2022.

Nu er der gået to år, siden Allan Krog klagede over kommunens afgørelse.

- Enten er det mig, der er hurtig, eller kommunen og klagenævnet, der er langsomme, men jeg har både fået en kæreste og en datter, der nu kan gå, inden jeg har fået en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Jeg har ærlig talt svært ved at forstå, at det skal tage så lang tid at få en afgørelse, som er nødvendig i forhold til driften på min bedrift, siger Allan Krog, der driver et landbrug ved Skive.

Politisk prioritering

Den 1. januar 2026 trådte Bekendtgørelse om mål for sagsbehandlingstider i Miljø- og Fødevareklagenævnet med videre i kraft, og i denne bekendtgørelse fastsættes der lofter for sagsbehandlingstiden, når det drejer sig om klagesager vedrørende vedvarende energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommuner tilsidesætter vedligeholdelse af vandløb - lodsejere kan kræve erstatning
Se også:

Kommuner tilsidesætter vedligeholdelse af vandløb - lodsejere kan kræve erstatning

På de øvrige sagsområder er der ikke fastsat et loft, og der er heller ikke oplysninger om, at der er tilført flere ressourcer til Miljø- og Fødevareklagenævnets nye prioritering af klagesager.

- Hvis Allans sag var unik, kompliceret og et enkeltstående tilfælde, så kunne sagsbehandlingstiden forklares, men sagen er desværre blot én ud af flere sager, vi fører på vegne af vores medlemmer, der strækker sig over længere tid end ét år, siger Oskar Verdoner Møller.

En klagesag over afslag på en simpel rørlægning af et privatvandløb bør i min optik ikke strække sig over flere år, og jeg kan godt forstå, at en landmand som Allan undrer sig, tilføjer han.