I spaltegulvsstalde er der gyllekanaler under gulvet, og det giver højere udledninger af metan og ammoniak end i stalde med drænet fast gulv, hvor gyllen bliver fjernet hurtigt fra stalden.

Derfor leder Seges Innovation med projektleder Yijuan Xu i spidsen efter løsninger, der kan reducere udledningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu måler vi på, om et additiv i gyllen kan gøre en reel forskel, siger projektleder Yijuan Xu.

Specialtekniker Nina Thue Charles forklarer, at der i 2025 er udført laboratorietest med additivet, og disse test viste så lovende resultater, at der nu skal testes i staldene, skriver Landbrugsinfo.

- Vi lægger en slange ned i gyllekummen, som i enden har monteret nogle dyser på et aggregat. Fra dyserne frigives additivet GasAbate til gyllen, og herefter sker så en kemisk proces, som mindsker ammoniak- og metanudledningen, fortæller Nina Thue Charles.

- Vi kommer til at analysere på selve effekten på emissionerne, men naturligvis også på omkostningerne ved at tilsætte additivet kontra den klimagevinst, man kan opnå, fortæller Yijuan Xu.

Gummilgulv over spalter giver mindre emission og sundere klove
Se også:

Gummilgulv over spalter giver mindre emission og sundere klove

Klimavenlig løsning

For mælkeproducent Henrik Baand er det motiverende, at hans stald bliver et fundament for ny viden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det giver mig en indsigt i fremtidens muligheder, og jeg vil som producent gerne være en del af de klimavenlige løsninger, og jeg håber, at vi som producenter i fremtiden får flere forskellige muligheder for at nedbringe vores udledninger."

Forsøget er en del af projektet "Nyt håb for spaltegulvsstalde", som er støttet af Mælkeafgiftsfoden og Kvægafgiftsfonden. Arbejdet er inspireret fra Irland, hvor additivet GasAbate er godkendt.