Arbejdsgivere må som udgangspunkt indføre kontrol på arbejdspladsen, for eksempel med overvågningskameraer, GPS i firmabiler eller udstyr i arbejdstelefoner.
Men kontrollen skal have et sagligt formål, være relevant for virksomhedens drift og ske åbent over for medarbejderne, skriver Ret & Råd Advokater i en pressemeddelelse.
Kontrol kan være lovlig, når den bruges til for eksempel at forebygge tyveri, beskytte værdier eller øge sikkerheden for medarbejdere og kunder.
- En arbejdsgiver kan ikke overvåge ansatte, blot fordi det er praktisk. Der skal være en konkret grund, og metoden skal hænge sammen med det mål, man ønsker at opnå, siger advokat Dorthe Westerdahl.
Medarbejder skal kende kontrollen
GPS-sporing i firmabiler eller via arbejdstelefoner må ikke indføres uden klar information til medarbejderen. Det samme gælder kameraovervågning og andre former for kontrol.
- Mange arbejdsgivere overser informationspligten. Men hvis medarbejderen ikke er gjort bekendt med kontrollen, kan den være ulovlig, forklarer Dorthe Westerdahl.
Derudover kan overenskomster eller ansættelsesaftaler indeholde særlige varslingsregler, som skal overholdes.
Når kontrol bliver ulovlig
Et kamera i en butik må bruges til at forebygge butikstyveri eller kriminalitet. Det må derimod ikke bruges til løbende at holde øje med de ansatte.
I en konkret sag overvågede en butiksindehaver en medarbejder fra sit private hjem via internettet og brugte optagelserne til at påtale småting i arbejdstiden. Arbejdsgiveren blev pålagt faglig bod og dømt til at betale 25.000 kroner i erstatning.
- Sagen viser, at der er stor forskel på nødvendig kontrol og overvågning, der går for tæt på. Arbejdsgiveren skal kende grænserne, ellers kan det få økonomiske konsekvenser, siger Dorthe Westerdahl.
Oplysninger fra overvågning er desuden persondata og skal behandles efter gældende regler. Det betyder blandt andet, at materialet kun må bruges til det formål, medarbejderen er blevet informeret om.
