Onsdag den 13. maj udgiver TV2 tredje afdeling af dokumentaren "Hvem passer på grisene". Men det bliver uden medvirken fra Landbrug & Fødevarer, som ellers har stillet op i de to foregående afsnit.

Det skriver L&F i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug & Fødevarer deltager aktivt i den offentlige debat og stiller også op, når der er kritik af landbruget. Det er afgørende, at debatten foregår på en måde, så samtalen udvikler sig, og løsninger kommer på bordet. Derfor medvirker Landbrug & Fødevarer ikke i programmet.

- Tiden er inde til samtaler om fremtidens griseproduktion i en tone, som samler frem for at splitte. Vi ønsker en åben og ærlig samtale om dyrevelfærd, og vi har allerede sagt tydeligt, at der i dag er for mange overtrædelser af reglerne. Det duer ikke, og det skal gøres bedre, siger formand i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, H.C. Gæmelke.

Skal vi ikke udskifte dødstrusler og digital chikane med samtale om dyrevelfærd?
Se også:

Skal vi ikke udskifte dødstrusler og digital chikane med samtale om dyrevelfærd?

I forbindelse med programmets tilblivelse har produktionsselskabet bag dokumentaren henvendt sig til Landbrug & Fødevarer for et interview, men Landbrug & Fødevarer har ikke tiltro til, at programmet vil bringe samtalen videre.

Desuden ligger der stadig en uafklaret sag i Pressenævnet om ulovlig indtrængen fra et tidligere program.

- Dengang valgte man at bruge klip, som var indsamlet af aktivister, der i ly af natten brød ind i grisestalde. Den tilgang kan vi ikke støtte. Det er at udlicitere journalistik til aktivister, der har en klar politisk mission, og der satte gang en bølge af indbrud i grisestalde rundt om i Danmark. Det er en glidebane, som vi igen og igen har kritiseret, siger H.C. Gæmelke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug & Fødevarers tillid til journalisterne bag programmet har dermed lidt et knæk.

- De udfordringer, vi står med angående dyrevelfærd, løser vi ikke ved at grave os ned i hver vores skyttegrav. Vi får de bedste og mest holdbare løsninger, når vi arbejder sammen, lytter til hinanden og anerkender nuancer. Efter dialog med journalisterne bag programmet er det vores indtryk, at deres ærinde er at skabe skurke og helte, og det kommer der ikke gode løsninger ud af, siger H.C. Gæmelke.

Venstrefløjens velkoordinerede angreb
Se også:

Venstrefløjens velkoordinerede angreb

Han peger på den netop afsluttede valgkamp som et eksempel.

- I valgkampen blev fronterne trukket voldsomt hårdt op. Derfor er det kun blevet vigtigere for os at bidrage på en måde, der samler os som befolkning, og som peger fremad. Vores medlemmer er også interesserede i at investere i dyrevelfærd, udvikle sektoren og bygge nye stalde, siger H.C. Gæmelke.