Som landmand i omfattede kystvandoplande har man haft mulighed for at søge om tilskud til at etablere målrettede efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder, som skal forhindre at overskydende kvælstof fra markerne bliver udledt i vandmiljøet.
Den ansøgningsrunde, som omfatter 79 ud af landets 108 kystvandoplande, er nu overstået, og der er søgt svarende til 372.000 hektar målrettede efterafgrøder ud af et behov på 360.000 hektar.
Derfor skulle man tro, at alt var fryd og gammen. Men den store søgning betyder, at der i nogle kystvandoplande er flere ansøgninger end nødvendigt, og derfor prioriterer SGAV ansøgningerne efter effekt, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Efterafgrøder placeret på marker med lav retention har den største effekt i forhold til at reducere udledningen af kvælstof. Derfor er disse prioriteret højest.
Det betyder, at cirka 7.600 landmænd får tilsagn til alle eller nogle af deres ansøgte marker, mens cirka 400 får afslag til alle ansøgte marker, fordi der er overansøgt i et kystvandopland.
Fordi ansøgningsrunden er opgjort på kystvandoplande kan man derfor fortsat risikere, at der i nogle områder alligevel kommer krav om obligatoriske efterafgrøder, meddeler SGAV.
"Det foreløbige resultat af ansøgningsrunden viser, at der er flere kystvandoplande, der når i mål med indsatsbehovet for kvælstof med tilskud til målrettet kvælstofregulering. Vi vil nu regne på, om der er kystvandoplande, der ikke er i mål. På baggrund af beregningerne vil det blive besluttet, om der kommer krav om obligatoriske efterafgrøder i disse kystvandoplande", hedder det på styrelsens hjemmside.
SGAV forventer at kunne melde ud om, hvor der vil komme eventuelt krav om obligatoriske efterafgrøder i juni med ikrafttrøden den 1. august.
