Tilmeldingsfristerne nærmer sig for dyreudstillerne til Landsskuet, som allerede nu oplever stor interesse for skuet, der finder sted fra den 2. til den 4. juli. Og arrangørerne har således en forventning om fyldte stalde på Landsskuepladsen i Herning.

Desuden er størstedelen af standpladserne ifølge arrangørerne allerede booket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Faktisk er der på nuværende tidspunkt solgt flere kvadratmeter standplads end på samme tidspunkt i 2025, hvilket understreger den store interesse for at være en del af Danmarks største dyrskue og landbrugs- og formidlingsudstilling, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Faglighed og oplevelser

Interessen for Landsskuet 2026 er dermed også i år stor, men arrangørerne understreger, at der fortsat er mulighed for at sikre sig enkelte ledige standpladser, selvom det lige nu går stærkt med at reservere pladser.

CowWelfare føjer Landsskuets nyhedspris til samlingen
Se også:

CowWelfare føjer Landsskuets nyhedspris til samlingen

På Landsskuets hjemmeside er det allerede nu muligt at se oversigtskort over pladsen samt udstillerlisten.'

- Vi glæder os over den store opbakning og ser frem til endnu en gang at skabe en levende og summende plads, hvor land og by mødes. Besøgende kan se frem til tre dage fyldt med dyr, maskiner, faglighed, aktiviteter og oplevelser for hele familien, fremhæver arrangørerne.

Landsskuets Nyhedspris

Blandt de mange erhvervsudstillere efterlyser arrangørerne allerede nu kandidater til Landsskuets Nyhedspris, der er en eftertragtet pris, som sætter fokus på løsninger, idéer og teknologier, der rækker langt ind i fremtidens landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en pris, hvor erhvervsudstillerne indsender beskrivelser af deres nyheder, som ikke tidligere er vist på Landsskuet, og hvor en dommerkomité bestående af praktiske landmænd og en erfarende repræsentant for Maskinbladet vurderer nyheden ud fra en række faglige kriterier.

Landsskuet har stor tilgang af nye erhvervsudstillere
Se også:

Landsskuet har stor tilgang af nye erhvervsudstillere

Det er blandt andet kriterier som arbejdsmiljø- og sikkerhed, brugervenlighed samt økonomi for brugeren. Men også miljø- og klimaperspektivet indgår i bedømmelsen.

Guld, sølv og bronze

Dommerne præmierer tre nyheder med henholdsvis bronze, sølv og guld, og nyhederne vises frem og beskrives nærmere og hædres i Landsskuets store ring midt på pladsen i forbindelse med den officielle åbning på skuets førstedag, torsdag den 2. juli.

Desuden omtales alle nyhedskandidater på forhånd på Maskinbladet.dk.

Miljø- og klimavenlige nyheder belønnet med priser
Se også:

Miljø- og klimavenlige nyheder belønnet med priser

Fælles for de mange nyheder, som konkurrerer om præmieringen, er, at de er innovative virksomheders bud på at løse nogle af de udfordringer, landbruget står over for. Og de er med til at tydeliggøre, at der er en ganske betydelig innovationskraft i landbruget og følgeerhvervene.