Politisk og folkeligt bliver der raslet med sablen mod dansk svineproduktion. Senest er der et politisk ønske om et opgør med det, der politisk er døbt "ekstremavl".
Det dækker især over, at avlsarbejdet er nået så langt, at en so kan få større kuld, end den har patter til, og blandt andet har Socialdemokratiet meldt ud, at partiet ønsker politisk bestemte avlsmål
"En intensiv avlsindsats i landbruget betyder, at en so i gennemsnit farer ca. 20 grise per kuld, selvom den typisk kun har 14 patter. Det fører til høj dødelighed hos både grise og søer," har partiet tidligere skrevet.
Hos Landsforeningen af Danske Svineproducenter har man også mærket debatten og retorikken, skriver de i foreningens ugefax.
"Retorikken om ekstremavl rammer hårdt for det er jo ikke sådan, vi ser det arbejde vi har gennemført i de seneste 30 år. Samtidig er det mere og mere udbredt i staldgriseproduktionen at bruge frilandsbesætningernes avlsmateriale fra Topig/Norsvin. Det medfører mange udsagn om de tre solinjer. Alle udsagn er baseret på oplevelser og synsninger.", skriver foreningen i ugefaxen, hvor de kalder på, at de mange synsninger og oplevelser bliver fulgt op af sikre tal og afprøvninger.
For Landsforeningen har ingen præferencer for genetik og avlslinjer, men vil gerne have viden på bordet om produktionen.
"Derfor mener vi, at det nu er tiden til at få foretaget en statistisk sikker afprøvning af fordele og ulemper ved solinjerne. Landbrug & Fødevarers ejerskab af Danavl må ikke stå i vejen for en sådan afprøvning. Vi er sikre på at den nye viden vil give vores medlemmer et nødvendigt beslutningsgrundlag, og at vi kan aflive myten om, at vi udfører ekstremavl i den danske svineproduktion", skriver foreningen.
