Flere køretøjer indkaldt til syn og to nummerplader på sættevogne inddraget på grund af dårlige bremser var blandt resultaterne af en kontrol af dyretransporter fire dage i sidste uge.

Tungvognscenter Nord, Tungvognscenter Syd, Tungvogncenter Øst og Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn (TCN, TCS, TCØ og LEODT) kontrollerede i fællesskab 96 dyretransporter, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontrollerne blev gennemført i Ålestrup, Herning, Holsted og Padborg.

Under kontrollen var der fokus på dyrevelfærden samt chaufførernes køre- og hviletid og køretøjernes tekniske stand for at forebygge uheld med dyretransporter.

Politiet kontrollerede dyrevelfærden med assistance fra Veterinærrejseholdet fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Revision af dyretransporter i slæbegear
Se også:

Revision af dyretransporter i slæbegear

Beskyttelse af dyr under transport

De første tre dage var der fokus på transport af grise og kvæg til slagteri. Den fjerde dag var der kontrol af eksportbiler med grise, kvæg, fisk og heste.

Langt de fleste dyr blev transporteret i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af dyr under transport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev optaget rapport om manglende adskillelse af en ko og tyr, en drikkevandstank uden mulighed for at kontrollere vandstanden, et kompetencebevis og hestepas, der ikke var medbragt, og en autorisation og køretøjsgodkendelse, der ikke var erhvervet.

Der blev optaget fire rapporter om overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid og én rapport på en chauffør, der ikke havde fornyet sin kvalifikationsuddannelse til godstransport.

Dyrenes Beskyttelse: Eksportører fusker med reglerne for svinetransporter
Se også:

Dyrenes Beskyttelse: Eksportører fusker med reglerne for svinetransporter

Kontrol af bremser

Politiets bremseprøvestand kontrollerede samtidigt bremseevnen på 46 lastbiler, 20 påhængsvogne og 24 sættevogne.

Hele 26 lastbiler, 7 påhængsvogne og 14 sættevogne blev indkaldt til syn på grund af tekniske fejl og mangler, som beskadigede dæk, defekte lygter, revner i førerens direkte synsfelt gennem forruden samt dårlige bremser. To dækskader, var så sikkerhedskritiske, at dækket skulle skiftes inden fortsat kørsel.

Herudover blev nummerpladerne inddraget fra tre sættevogne, hvor bremserne ikke var tilstrækkelige samt en påhængsvogn, hvor chassisrammen var revnet så betydeligt, at der var fare for at ladet, som dyrene stod på, kunne brække midt over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lange udsigter til nye regler for dyretransporter
Se også:

Lange udsigter til nye regler for dyretransporter

Kvier på hotel

To udenlandske sættevogne, der fik inddraget nummerpladerne på grund af deres bremser, var på vej til Polen med kvæg til avlsbrug.

Da bremserne ikke kunne repareres på stedet, blev køretøjerne eskorteret til et nærtliggende kviehotel, hvor kvæget blev opstaldet med foder og vand på transportvirksomhedens regning.

Køretøjerne blev repareret dagen efter og kontrolleret i en synshal, hvorefter de fik genudleveret nummerpladerne.

Kvæget kunne transporteres videre efter mindst 24 timers hvile på kviehotellet og efter at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde godkendt nye dyresundhedscertifikater og logbøger.

- Overordnet set, så var det positivt, at der var ikke var flere overtrædelser af reglerne om transport af dyr. Men det er bekymrende, at det var nødvendigt at indkalde så mange af køretøjerne til syn. Når lastbiler skal repareres, så medfører det en unødig belastning af dyrene, der får ekstra transporttid og skal læsses af og på flere gange, siger Niels Christian Arberg, der er specialkonsulent ved politiets landsdækkende enhed for tungvogn og dyretransport under Midt- og Vestsjællands Politi.