Økologisk Landsforenings forperson Michael Kjerkegaard glæder sig til samarbejdet med Britta Riis.

- Med sit stærke engagement i dyrevelfærd og sin store erfaring som direktør i en stor medlemsorganisation supplerer Britta Riis vores bestyrelse på fornemste vis. Det bliver en kæmpe styrke for Økologisk Landsforening, at vi fremover kan trække på Brittas engagement og erfaring i vores fælles arbejde for at udvikle økologien. Jeg taler på hele bestyrelsens vegne, når jeg siger, at vi ser frem til vores samarbejde, siger Michael Kjerkegaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Britta Riis har siden 2009 været direktør i Dyrenes Beskyttelse, hvor hun med målet om at løfte dyrevelfærden i landbruget allerede har slået mange slag for økologien.

Michael Kjerkegaard fortsætter i spidsen for Økologisk Landsforening
Se også:

Michael Kjerkegaard fortsætter i spidsen for Økologisk Landsforening

Blandt andet i sin faste klumme i bladet Økologisk Nu. Nu ser hun frem til at sætte yderligere fart på arbejdet med den økologiske omstilling.

- Økologi er pejlemærket for, hvor vores fødevareproduktion bør bevæge sig hen. Det er her, hvor vi allerede i dag finder bedre dyrevelfærd og et balanceret hensyn til naturen og miljøet, som står i skarp kontrast til det konventionelle. Jeg glæder mig derfor til at indtræde i Økologisk Landsforenings bestyrelse for dels at få den økologiske andel til at vokse og samtidig sørge for, at økologien fortsætter med at hæve ambitionsniveauet for, hvordan vi holder dyr, siger Britta Riis.