Efter fire årtiers opdræt af limousinekvæg har Kragsiggård nu truffet en drastisk beslutning: Produktionen ophører. Årsagen er ulvens tilstedeværelse i området, som ifølge ejer Peter Kragsig har gjort det uforsvarligt at lade dyrene gå ude.
- Vores limousinekvæg nåede kun at være på græs i syv dage. Nu sender vi moderdyrene til slagt og tager kalvene og kvierne på stald om natten, hvor de endelig er rolige. Det er ikke dyreetisk i orden at udsætte dem for ulven, siger Peter Kragsig, indehaver af Kragsiggård, der de sidste 40 år har haft tradition for opdræt af limousine.

