Konstituering af bestyrelsen i Danske Slagtekalveproducenter Efter en vellykket generalforsamling i marts, med både genvalg og nyvalg, udgøres bestyrelsen af medlemmerne Rasmus Alstrup, Søren Kok, Søren Peter Funder, Søren Højer Thomsen, Jannie Nielsen, Jesper Green og Anders Peter Jensen samt Karina Vous Lægaard som 1. suppleant og Søren Kaag som 2. suppleant.
Bestyrelsen er sammensat således, at Rasmus Alstrup er valgt som formand, Søren Kok som næstformand og Søren Peter Funder som kasserer, skriver Danske Slagtekalveproducenter i en pressemeddelelse
Rasmus Alstrup er indehaver af Bangsbo Slagtekalve ved Vibebæk med slagt af cirka 2.500-3.000 kalve om året.
Anders Peter Jensen, har med fokus på andre politiske poster, valgt at træde ud af bestyrelsen i Danske Slagtekalveproducenter.
Derfor indtræder Karina Vous Lægsgaard som suppleant og overtager Anders Peter Jensens plads som ordinært medlem af bestyrelsen.
- Vi vil gerne rette en stor tak til Anders Peter for hans betydelige indsats gennem årene og ønske ham held og lykke med de nye politiske opgaver, skriver foreningen.
- Bestyrelsen i Danske Slagtekalveproducenter er nu konstitueret, og vi står stærkt rustet til det kommende års arbejde. Med en bred faglighed og et fælles fokus på at udvikle og styrke branchen, ser vi frem til at repræsentere vores medlemmer. Med et stærkt hold på plads er vi klar til at løfte opgaverne i fællesskab, både fagligt og politisk, siger formand, Rasmus Alstrup.

