John Deere tager nu føringen i kapløbet om de største standardhjultraktorer, og vi kigger med fra sidelinjen, når det sker.

Med 8R 540 sætter amerikanerne sig tungt på tronen med op til 634 hk, og det mærkes i alle detaljer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I årevis har Fendt siddet solidt på toppen med deres 1000-serie. Først 1050 Vario. Senest kom 1052 Vario med boost op på 550 hk. Men nu er der sket et magtskifte igen, og det kommer fra staterne.

John Deere 8R 540 leverer op til 473 kW (634 hk) og er dermed den stærkeste serieproducerede hjultraktor på markedet. Modellen er topudgaven i fjerde generation af John Deeres 8R-serie, som nu tæller tre modeller.

En noget stejl trappe med seks trin fører op til kabinen. AdBlue-tanken, batterierne og en værktøjskasse er monteret foran trappen, mens påfyldningsdækslet til dieseltanken er placeret bag trappen.
En noget stejl trappe med seks trin fører op til kabinen. AdBlue-tanken, batterierne og en værktøjskasse er monteret foran trappen, mens påfyldningsdækslet til dieseltanken er placeret bag trappen.

Amerikansk størrelse

Det er ikke kun på papiret, at 8R 540 er større. Fysisk er den også vokset. Med en længde på over syv meter er den længere end Fendt 1052, akselafstanden er øget til 3,35 meter, og højden er også vokset.

En detalje er at når døren lukkes, sørger et elektrisk system for at trække den helt i, hvilket er en detalje, vi kender fra John Deeres andre produkter.

Den større 12,8-tommer-skærm fungerer som det centrale kontrolpunkt, hvor alle traktorens funktioner og GPS-data vises, mens yderligere information kan aflæses i displayet i B-stolpen.
Den større 12,8-tommer-skærm fungerer som det centrale kontrolpunkt, hvor alle traktorens funktioner og GPS-data vises, mens yderligere information kan aflæses i displayet i B-stolpen.

13,6 liter

Under hjelmen ligger John Deeres velkendte JD14-motor på 13,6 liter. Den sekscylindrede motor med turbo kendes fra både S7- og X9-mejetærskere, men her er den videreudviklet til traktordrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med Intelligent Power Management får traktoren et ekstra effektboost på op til 30 kW (40 hk). Det ekstra effektbidrag frigives mellem 1.600 og 1.900 omdrejninger og aktiveres ved høj belastning, høj transporthastighed eller ved brug af kraftudtaget.

Det samlede resultat er de maksimale 634 hk, som placerer modellen helt i toppen af markedet.

En klassisk startnøgle er fortid i 8R 540. Traktoren startes via en trykknap, og sikkerheden håndteres med en pinkode.
En klassisk startnøgle er fortid i 8R 540. Traktoren startes via en trykknap, og sikkerheden håndteres med en pinkode.

Digital styring

Førersædet kan drejes 25 grader til venstre og 40 grader til højre og justeres via den nye 8-tommer touchscreen. Denne skærm bruges også til at styre armlæn, aircondition, radio og låsning af lift og joystick.

Inde i kabinen er der til gengæld masser af plads. Der er tænkt i komfort, og bag passagersædet finder man et aktivt kølet køleskab. Her er der gjort klar til lange arbejdsdage.

Førersædet har en ventilationsåbning, hvorfra varm eller kold luft strømmer ned i nakken, afhængigt af situationen.
Førersædet har en ventilationsåbning, hvorfra varm eller kold luft strømmer ned i nakken, afhængigt af situationen.

Elektrisk transmission

Alle nye 8R-modeller leveres med John Deeres elektriske eAutoPowr-transmission. Systemet adskiller sig fra traditionelle trinløse gearkasser ved at erstatte hydropumper med to elmotorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det giver ifølge producenten en højere effektivitet, større trækkraft og et lavere støjniveau.

Ved hastigheder mellem 0 og 5 km/t kører traktoren fuldt elektrisk, mens tophastigheden når op på 60 km/t. Nok de versioner vi vil få her hjemme vil være de begrænsede 40 kilometer i timen modeller.

For at forbedre køreegenskaberne ved høje hastigheder har John Deere udviklet Reactive Command Steering. Systemet gør styringen mindre følsom ved høj fart, samtidig med at modstanden i rattet øges. Efter et sving retter rattet automatisk op igen.

Den kraftige foraksel har færre smørepunkter. Affjedringens stivhed justeres automatisk i sving.
Den kraftige foraksel har færre smørepunkter. Affjedringens stivhed justeres automatisk i sving.

Kraft og vægt

Med et moment på hele 2.695 Nm er der rigeligt med kræfter til rådighed, og det blev bemærket i praksis efter en køretur i marken.

Når kørehåndtaget skubbes frem, reagerer traktoren prompte, også med en god harve efter sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at få kræfterne effektivt overført til jorden kan traktoren udstyres med omfattende ballast. Der kan monteres betydelige mængder vægt både i og uden på baghjulene samt i fronten, hvilket samlet set kan øge totalvægten markant i forhold til egenvægten på 16.950 kg.

Samtidig gør et centralt dæktryksreguleringssystem det muligt hurtigt at tilpasse dæktrykket til arbejdsopgaven.

Som standard leverer oliepumpen 209 l/min; en valgfri dobbeltpumpe leverer 320 liter, selvom der også findes en dobbeltpumpe, der leverer 418 liter op til maksimalt seks hydrauliske ventiler.
Som standard leverer oliepumpen 209 l/min; en valgfri dobbeltpumpe leverer 320 liter, selvom der også findes en dobbeltpumpe, der leverer 418 liter op til maksimalt seks hydrauliske ventiler.

Stærk i marken

I markarbejde viser traktoren sit potentiale.

Ved træk af en ni meter Köckerling Vector-harve i 17 centimeters dybde kan der arbejdes med en hastighed tæt på 10 km/t uden at traktoren presses. I dette tilfælde var der stadig masser af power tilbage at hente, hvilket giver god mening, når den skal være et alternativ til en 9R-knækstyret traktor.

Brændstofforbruget ligger omkring 12 liter pr. hektar, mens motorbelastningen holder sig omkring 75 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjulvægte sikrer, at traktoren kan overføre sin kraft til jorden. Luftledningerne løber gennem akslerne.
Hjulvægte sikrer, at traktoren kan overføre sin kraft til jorden. Luftledningerne løber gennem akslerne.

Hydraulik til fremtiden

Traktoren kan udstyres med op til seks hydrauliske ventiler.

Kraftudtaget tilbyder tre hastigheder og suppleres af muligheden for at aftage op til 100 kW elektrisk effekt via en særlig tilslutning.

Anvendelsesmulighederne er endnu begrænsede, men teknologien peger frem mod en mere elektrificeret redskabsdrift.

John Deere 8R 540 forventes at være tilgængelig fra 2027.
John Deere 8R 540 forventes at være tilgængelig fra 2027.

Frontlift og manøvredygtighed

Frontliften har en løftekapacitet på 4.860 kg målt 61 cm foran kuglerne, mens bagliften klarer 10.886 kg.

Konstruktionen, hvor cylindrene er integreret i rammen, gør frontliften kompakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om traktoren er stor, giver den relativt smalle opbygning et bedre overblik, så den faktisk er nem at køre med.

Venderadius er reduceret til 14 meter, og GPS-systemet fungerer også ved bakning, hvilket øger præcisionen ved arbejde med redskaber.

Startpriserne lyder til at ligge omkring 4,7 millioner danske kroner, mens en veludstyret version nærmer sig 6 millioner danske kroner.

Der kommer også en bælteversion med fire bælter, som ligger højere, og med alt ekstraudstyr kan prisen nå højere op lyder det fra John Deere.

Det er en meget spændende traktor, der helt klart vil finde vej til dansk landbrug. For nogle vil den være en reel erstatning for en knækstyret traktor, og det bliver interessant at se, hvem der hopper først på den.