Anklagemyndigheden havde tegnet linjerne op og krævede konkursramte Skare Meat Packers idømt en bøde på knapt ti millioner kroner, for at have anvendt flere hundrede ton gammelt kød i produktionen.
Retten i Esbjerg har nu talt i sagen, hvor virksomheden er idømt en bøde på 2,5 millioner kroner for at have solgt 255 tons kød, som virksomheden ikke kunne redegøre for alder eller oprindelse af.
Det skriver TVSyd
Sagen er en udløber af den store kødskandale, der kostede ikke bare Skare Meat Packers en konkurs, men også en personlig konkurs til Kurt Skare selv.
Den store bøde bliver dog ikke betalt, oplyser kurator Corna Levin Munch. For kravet kommer ind i konkursaboet som efterstillet krav, og der er ikke penge nok til alle kreditorer i boet.





