Bridgestone lancerer seks nye XXL-landbrugsdæk i VT-Tractor-serien. Serien går fra 38 til 46 tommer, og har blandt andet fokus på vejgreb, lang levetid og optimeret rulleomkreds, skriver producenten i en pressemeddelelse.
Serien har en dybere mønsterdybde, som giver bedre vejgreb uden at gå på kompromis med slidstyrken. Et patenteret slidbanedesign med involut-form giver op til 12 procent større mønsterblokke i forhold til konkurrenterne, mener Bridgestone.
Ifølge dem, så maksimerer det trækkraften, minimerer energitab og bevarer ydeevnen over tid.
S-Line fælgprofilen skal desuden være med til at forbedre dækkenes holdbarhed ved at give større fleksibilitet ved lavere dæktryk. Samtidig skal det reducere jordpakning og sikre holdbarhedenm af dækket under tunge og skiftende belastninger, samtidig med at dækket ikke glider på fælgen.
Bridgestone har desuden forbedret kanttråden og karkassen, som skal give jævnt tryk mod jorden, og forbedre ydeevnen i marken, forhindre revner i dækket og dermed også forlænge levetiden.





