Fra maj 2026 stiger Arlas mælkepris for konventionel mælk med 14,9 øre/kg (2,0 €c/kg). Arlas pris for økologisk mælk forbliver uændret.

Det fortæller Arla i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arlas mælkepris for konventionel mælk stiger med 14,9 øre/kg fra maj 2026. Dermed vil Arlas acontopris for konventionel mælk af bedste kvalitet baseret på Non-GM foder, FarmAhead™Check, FarmAhead™ Tillæg og vedligeholdelsesomkostninger og logistiktilskud være 302,2 øre/kg.

Arlas mælkepris for økologisk mælk er uændret fra maj 2026. Dermed vil Arlas acontopris for økologisk mælk af bedste kvalitet, baseret på FarmAhead™ Check, FarmAhead™ Tillæg og vedligeholdelsesomkostninger og logistiktilskud være 426,4 øre/kg

Markedsoverblik

Den globale mælkeforsyning fortsætter med at stige . Detailpriserne er ved at stabilisere sig, mend priserne på de globale råvaremarkeder tilpasser sig i takt med markedsudviklingen

Mælkeproduktionen i EU har holdt sig stabil gennem begyndelsen af 1. kvartal, understøttet af gunstige driftsmargener tidligere på sæsonen og generelt solide mælkeleverancer i de vigtigste regioner.

De seneste data indikerer, at væksten i produktion kan begynde at aftage en smule, efterhånden som højdepunktet for sæsonen nærmer sig. I USA viser væksten i mælkeudbuddet tegn på stabilisering, mens produktionen i New Zealand fortsat er stærk for tiden på sæsonen, men i stigende grad udsat for vejrrelaterede risici.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De europæiske ostemarkeder har været præget af et højt produktionsniveau gennem første kvartal. Trods den høje produktion har udbuddet på spotmarkedet været relativt begrænset, og køberne har ofte været nødt til at betale en mindre merpris for at sikre sig forsyninger, især når det gælder commodity-oste som eksempelvis Gouda og Cheddar.

De europæiske markeder for mælkepulver er fortsat relativt stabile, og priserne er stort set uændrede trods en vis svaghed i de globale referencepriser på det seneste. Den tidligere stærke importefterspørgsel fra globale købere har været med til at nedbringe lagrene mere end forventet, hvilket har bidraget til øget stabilitet på markedet.

De europæiske smørmarkeder har været forholdsvis stabile i de seneste uger, selv om de globale referencepriser har udvist øget volatilitet. Den regionale efterspørgsel har været med til at understøtte priserne på trods af et generelt stort udbud af mælk og høje produktionsniveauer i store dele af Europa.