- Når vi ser på lande som Danmark og Holland, så er vi så vidensmæssigt langt foran mange andre lande, at vi har en meget større fordel, end vi selv går og regner med. Det kan man bruge til at lave bedre produkter og mere effektiv produktion.
Sådan siger Jacob Rasmussen om fremtidsudsigterne for dansk landbrug. Han er administrerende direktør for Agrovision, der fejrer 40 år som leverandør af data til landbruget, og han er mere end fortrøstningsfuld for de næste 40 år.

