Danmark er selvforsynende på en lang række fødevarer, og vi producerer for eksempel mere ost, mælk og grisekød, end vi selv forbruger.

Det fremgår af seneste nyhedsbrev fra Landbrug & Fødevarers Markedsperspektiv, hvor det også konkluderes, at Danmark dermed kan eksportere fødevarer til et globalt marked, hvor efterspørgslen efter alle typer fødevarer stiger år for år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der er også fødevarer, som Danmark ikke producerer tilstrækkelige mængder af til at mætte den indenlandske efterspørgsel.

Det gælder for eksempel oksekød, æbler og tomater, fremgår det af nyhedsbrevet.

Stor variation

Markedsnyt har kigget nærmere på selvforsyningsgraden på en række fødevarer i Danmark og EU, og opgørelsen viser, at både Danmark og EU ligger over 100 procent for en lang række fødevarer, men det varierer på tværs af fødevarekategorierne.

Nye tal: Dansk landbrug holder Nordens fødevareforsyning oppe
Se også:

Nye tal: Dansk landbrug holder Nordens fødevareforsyning oppe

Opgørelsen viser desuden, at særligt den danske selvforsyningsgrad for ost og grisekød skiller sig ud sammenlignet med EU.

Selvforsyningsgraden angiver, hvor stor en del af et lands forbrug af en given fødevare, der dækkes af landets egen produktion. Ligger den over 100 pct., producerer landet mere, end det selv forbruger - og kan dermed eksportere overskuddet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ost og grisekød

Danmark har en selvforsyningsgrad for ost på 303 procent i årene 2020-2024, mens EU's selvforsyningsgrad for ost ligger på 113 procent.

For grisekød ligger selvforsyningsgraden i Danmark på 332 procent mod EU's 121 procent.

Mexico importerer mere gris, men vil være selvforsynende
Se også:

Mexico importerer mere gris, men vil være selvforsynende

Det betyder ifølge Markedsnyt, at vi kan eksportere ost og grisekød til lande, der ikke selv kan producere nok til at dække efterspørgslen fra landenes egne befolkninger.

I 2020-2024 dækkede den danske kornproduktion 108 procent af Danmarks eget forbrug, hvilket er omtrent samme niveau som i EU. Inden for friske mejeriprodukter ligger den danske selvforsyningsgrad på 119 procent mod EU's på 103 procent.

Import er nødvendig

Nogle af de fødevarekategorier, som Danmark ikke selv producerer i tilstrækkeligt omfang til at kunne imødekomme den indenlandske efterspørgsel er okse- og fjerkrækød samt frugt og grønt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For både oksekød og fjerkrækød ligger Danmarks selvforsyningsgrad på 85 procent i 2020-2024, og det er derfor nødvendigt med import for at dække efterspørgslen.

61 millioner kroner skal støtte dansk frugt og grønt gennem CO2-afgift
Se også:

61 millioner kroner skal støtte dansk frugt og grønt gennem CO2-afgift

EU er samlet set selvforsynende med oksekød og fjerkrækød med en selvforsyningsgrad på henholdsvis 104 procent og 111 procent.

På frugt og grønt ligger den danske selvforsyningsgrad på et lavere niveau. Æbler ligger for eksempel på 19 procent mod 108 for EU som helhed, og tomater på seks procent mod 109 procent for EU.