Hos Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er der ikke overraskede over den kritik, som rigsrevisionen er kommet med af konkrollen med dyrevelfærd i griseproduktionen.

I 2024 pegede foreningen på, at embedsdyrlægerne i Fødevarestyrelsen står i en vanskelig position. Sanktionsmulighederne er for snævre, sagsforløbene er for lange, og systemet gør det unødigt vanskeligt at reagere effektivt på overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne, lyder det i en pressemeddelelse fra Den Danske Dyrlægeforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rigsrevisionen konkluderer, at Fødevarestyrelsens vejledning om kontrol og sanktionering er meget utilfredsstillende, og at styrelsen i langt de fleste tilfælde reagerer med vejledning eller indskærpelse.

Skarp kritik af kontrol i grisebesætninger: Risiko for overset dyrevelfærd
Se også:

Skarp kritik af kontrol i grisebesætninger: Risiko for overset dyrevelfærd

I perioden 2019-2024 var cirka 65 procent af Fødevarestyrelsens reaktioner på overtrædelser indskærpelser, mens kun cirka fire procent førte til politianmeldelse.

- Det viser netop det hul i sanktionsstigen, som DDD pegede på i 2024; der mangler et proportionalt mellemtrin mellem en indskærpelse og en politianmeldelse, lyder det fra dyrlægeforeningen, der fastholder behovet for en administrativ bødemulighed, så kontrollen kan reagere mere effektivt, når reglerne overtrædes.

- Hvis en overtrædelse kun fører til en mild reaktion, og der bagefter ikke følges effektivt op, mister kontrollen sin præventive virkning, siger Mette Rørbæk Gantzhorn, der er forperson i DDD.

God dyrevelfærd er ikke bare en tjekliste

Lovgivning og minimumskrav er vigtige byggesten, men de kan ikke stå alene. Derfor mener DDD, at kontrollen skal bygge på både klare regler og veterinærfaglige vurderinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der findes ingen tjekliste, der i sig selv kan sikre levende væsners trivsel. Den faglige vurdering er essentiel, og kontrollen skal kunne handle, når dyr mistrives. Den er en vigtig faglig styrke, der sikrer, at velfærden ikke blot bliver afkrydsede felter i et skema - for velfærd kan ikke reduceres til opfyldelse af enkeltparametre. Hvis dyr mistrives, skal kontrollen kunne handle, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.

FødevareDanmark: Danskerne mister forbindelsen til maden
Se også:

FødevareDanmark: Danskerne mister forbindelsen til maden

Det betyder ikke, at den faglige vurdering kan stå alene. Rigsrevisionens kritik af den dialogbaserede tilgang som kilde til uensartet sanktionering er relevant, men variationen skyldes ikke alene forskelle i vurderingen af det enkelte forhold. Den afspejler en samlet vurdering, hvor flere faktorer spiller ind - herunder gentagelser, samarbejdsvilje og de konkrete handlemuligheder inden for det nuværende sanktionssystem.

- Den faglige helhedsvurdering er en styrke, fordi den gør det muligt at reagere proportionalt og målrettet. Men den kræver klare rammer og tydelige kriterier, hvis praksis skal være ensartet og gennemskuelig, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.

Venstres statsrevisor: Landbruget skal selv rydde op
Se også:

Venstres statsrevisor: Landbruget skal selv rydde op

Politisk handling er nødvendig

Den Danske Dyrlægeforening mener, at der er behov for en markant styrkelse af rammerne for kontrollen, hvis dyrevelfærden i griseproduktionen skal løftes i praksis. Foreningen opfordrer Folketinget og de ansvarlige myndigheder til at handle på to centrale områder:

  • Styrk sanktionsmulighederne - indfør administrative bøder, så der er et reelt mellemtrin mellem indskærpelse og politianmeldelse.
  • Sikre konsekvent opfølgning - gentagne overtrædelser skal føre til skærpede sanktioner i praksis - og det kræver, ressourcer og frigørelse fra andre opgaver, så det reelt er muligt at gennemføre den relevante opfølgning.

Samtidig mener DDD, at det er afgørende, at løsningerne udvikles i fællesskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dyrevelfærden forbedres ikke alene ved kontrol. Vi skal have en dialogbaseret tilgang, hvor embedsdyrlæger, praktiserende dyrlæger og besætningsejere arbejder sammen om løsninger, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.

Kommentar: Statsrevisorers CVR-kritik er fejlplaceret
Se også:

Kommentar: Statsrevisorers CVR-kritik er fejlplaceret

DDD stiller sig derfor til rådighed for et bredt fagligt samarbejde - eksempelvis i en arbejdsgruppe eller kommission, hvor relevante aktører kan bidrage til at udvikle et mere velfungerende kontrolsystem.

- Aftalen "Sammen om dyrene" skal nu omsættes til konkrete redskaber - ellers risikerer vi, at problemerne fortsætter. Der er ikke brug for flere hensigter - der er brug for løsninger, der virker. Hvis dyrevelfærden skal løftes, kræver det et kontrolsystem med reel effekt, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.